Dagligliv og håndværk i jernalderlandsbyen (produkt) (3.-6. kl.)

Dagligliv og håndværk i jernalderlandsbyen (produkt) (3.-6. kl.)

Section group

Rollespil med fokus på at skabe produkter, der tager udgangspunkt i vores viden om jernalderens håndværk

Elevgruppe 3. – 6. klassetrin

Nøgleord Håndværk, vejen fra råvare til produkt, markarbejde, dyrehold og mad.

Tidsramme 1, 2 eller 3 dage (2-3 dags med overnatning)

Indhold og forløb
Gennem dette forløb får eleverne et nærmere indblik i, hvordan man levede i jernalderen, og hvordan dagligdagen kan have været i den enkelte familie og i landsbyen.

Eleverne får mulighed for at fordybe sig i jernalderens daglige gøremål, madlavningen, brændehugning og indsamling af urter.  

I jernalderen begyndte man for alvor at se forskellige håndværk etableret som selvstændige erhverv. I værkstederne får eleverne kendskab til de teknikker og værktøjer, som hører det enkelte håndværk til, samtidig med at de oplever sig selv som en del af en skabende arbejdsproces. Eleverne arbejder på det enkelte værksted med fremstilling af en enkelt ting f.eks. en lerkop, en lille halmkurv eller et vævet bælte.

Jernalderfolkets livsgrundlag var dog stadig jorden og husdyrene - alle var også bønder. Sammen med bonden får eleverne kendskab til arbejdet med dyr og marker og jernalderens redskaber.

Arbejdet vil tage udgangspunkt i nogle af følgende dagligdags aktiviteter og håndværk:

  • Madlavning
  • Bonde
  • Smedehåndværk
  • Træhåndværk
  • Tekstilhåndværk
  • Pottemagerhåndværk
  • Kurvemagerhåndværk
  • Krigertræning
  • Kamplege

På planlægningsmødet aftales hvilke aktiviteter, der skal indgå i netop jeres forløb. Det er som udgangspunkt jeres ønsker og viden om eleverne, der er afgørende for valget af aktiviteter.

I visse tilfælde som fx meget store elevgrupper vil der dog være nogle begrænsninger for det frie valg.

Fag og fælles mål i relation til undervisningsforløbet
Historie og dansk
Håndværk og design
Madkundskab

 

Informationshæfte: Skoleophold i Jernaldermiljøet i Vingsted

Informationshæfte: Jernaldermiljøet i Vingsted

Se eksempel på strukturen i et undervisningsforløb her

Forhåndstilmelding

 

Museum second column

Museum second column information

Jernaldermiljøet i Vingsted
Skyttevej 12
7182
Bredsten (Følg skiltene fra landevejen)

Skoletilbud i Jernalderlandsbyen

Skoletilbud i Jernaldermiljøet i Vingsted