Bevar din samling

Bevar din samling

Event Group

Hvordan opbevarer du bedst dine samlinger? Konservatorerne fra Konserveringscentret i Vejle giver svarene.

Mange genstande stiller krav til omgivelserne m.h.t. klima, lys og hvilken emballage man benytter.

Indrammede billeder, frimærkesamlinger, dukkehuse, landbrugsredskaber og veteranbiler kræver hver især nogle ganske særlige forhold for at sikre dem for eftertiden.

Med udgangspunkt i medbragte genstande fra publikum og eksempler fra museet vil konservatorerne Lars Brock Andersen og Michael Højlund Rasmussen fra Konserveringscentret i Vejle besvare nogle af disse spørgsmål.

Du må altså meget gerne medbringe noget af det du samler på, som konservatorerne kan bruge som eksempler.

Arrangementet ”Sådan bevarer du din samling” tirsdag d. 8. maj kl. 19-21 tager udgangspunkt i det fascinerende ved samlinger af en hver art. Hvad er det der fascinerer ved genstandes autenticitet – og hvordan kan vi sikre os, at det vi samler på er hvad det giver sig ud for at være? Eller er det mængden og variationen af genstande i samlingen der fascinerer? Og ikke mindst: hvordan passer man bedst på tingene?

Arrangementet varer ca 2 timer.

Event Hours

Dato 

08.05.2018
Fra 19:00

Pris 

Gratis

Museum second column

Museum second column information

Kulturmuseet Spinderihallerne
Spinderigade 11
7100
Vejle

Vilde Samlinger!

Særudstilling på Kulturmuseet Spinderihallerne.
23.03.2018 - 02.12.2018

Private samleres kæreste ejendele, og nogle af de vildeste og mærkeligste genstande fra vores samling... Kom tættere på at forstå trangen, manien og værdien i at samle på ting.

Læs mere om udstillingen HER.

Kulturmuseet Spinderihallerne er åbent tirsdag - søndag kl. 10-17, samt 2. påskedag og 2. pinsedag.

Gratis adgang.

Kulturmuseet Spinderihallerne

Kulturmuseet Spinderihallerne er et museum, hvor ingen siger ”fingrene væk” – tværtimod gælder ”fingrene frem”, for man må gerne røre ved tingene.

Museet er sammensat af forskellige udstillinger, der beskriver forskellige dele af Vejleegnens historie. Fra jernalderen til i går.

Læs mere om Kulturmuseet Spinderihallerne, udstillingerne og praktisk information her.

Adresse:
Spinderigade 11
7100 Vejle

Åbningstider:
Tirsdag - søndag kl. 10-17. 
Åbent 2. påskedag og 2. pinsedag.
Enkelte lukkedage omkring jul/nytår.