Tings tale

Tings tale

Exhibition Group

Jernalderens genstande fortæller historien. Se de mange originale genstande og få en masse informationer via skærmene i udstillingen.

Jernalderen var en tid, hvor krig og død var en nærværende del af hverdagen, og hvor der altid var risiko for fjendtlige angreb. Samtidig førte konkurrencen om luksusvarer fra Romerriget til udviklingen af en helt ensartet bevæbning, et våbenkapløb, i hele det Nordeuropa, der ikke var en del af det romerske rige.

De romerske glas og bronzekar spillede en stor rolle som gaver i ledende familiers alliancedannelse, ligesom romersk sølv, guld og bronze blev smeltet om og anvendt i fremstilling-en af lokale pragtsmykker og mere jævne genstande. Jernet udvandt man derimod selv, og jernalderens våben er derfor lokale produkter, men fremstillet efter en fælles nordeuropæisk standard. 
Jernalderens mennesker levede dog først og fremmest et bondeliv. De fleste boede på gårde samlet i små landsbyer og bevægede sig sjældent uden for deres lokalområde. Her havde man sine dyr, og man dyrkede markerne, man reparerede sine huse og opførte nye bygninger, og man begravede samfundets døde på små gravpladser i nærheden af landsbyen. 

Kvinders rolle
Det var også i landsbyen, at kvinderne spillede deres afgørende rolle, og rige kvindegrave fra Vorbasse vidner om kvindens høje status. Men kvinder fra fornemme familier var også vigtige i jernalderens alliancer. Som det hedder i det berømte oldtidskvad Beowulf: ”[Kongen] holder det for klogt gennem kvinden at stilne den store fejde, det blodige opgør. Men ofte hviler drabsspyddet kun en kortvarig stund efter undergangsbraget, selv om bruden dur!” (oversat Andreas Haarder 2001). Underforstået, at selv når man giftede sig ind i hinandens familier, var det ikke altid nok til en varig fred.

Ofringer
Menneskeofringer i moser var en praksis, som især fandt sted i tiden før vor tidsregning, og som tonede ud i århundrederne efter Kristus. I stedet ofrede man våben i moserne, og samtidig begyndte man at fokusere på ritualer omkring det enkelte individ ved at markere rigdom og social status i begravelsesskikken.
Rige gravgaver skulle desuden bruges til at forsøde efterlivet og ligesom i det levede liv til at knytte nye alliancer i dødsriget. Guderne blev takket med store ofringer af erobret våbenudstyr i søer og moser, der fortsat var det vigtigste rituelle medie i samfundets kommunikation med gudernes verden.

Udstillingens genstande
Udstillingen Tings Tale i Kulturmuseet Spinderihallerne præsenterer både genstande fra det fredelige liv i landsbyerne, herunder potteskår, dyreknogler og velbevarede redskaber af træ, og en række grav- og offerfund af våben. Særligt perioden fra kort før Kristi fødsel til omkring 150 år efter Kristus er velrepræsenteret på Vejle-egnen. Det er især den store Erritsø-gravplads men også gravfund fra Tudvad, Bredal og Hvesager i Jelling, der fortæller historien om jernalderens krigerkultur. 
Anden halvdel af 200-tallet er repræsenteret ved flere rige kvindebegravelser fra Jelling og fra Vorbasse, hvorfra der også udstilles våbenudstyr fra to grave. Den ene af dem indeholdt også en romersk bronzespand og et importeret romersk sværd. Gravene er samtidige med det store offerfund af våben og fornemt seletøj, der blev fundet midt i 1800-tallet i Vingsted Sø, og som det eneste af udstillingens fund er udstillet samlet i en montre for sig. Fundet tolkes ligesom mange andre fund af krigsbytteofringer fra Jylland og Fyn som ofre til guderne efter sejre over fjendtlige hære. 

Museum second column

Museum second column information

Kulturmuseet Spinderihallerne
Spinderigade 11
7100
Vejle