Danmarks Manchester

Danmarks Manchester

Exhibition Group

Kartemaskinen i kulturmuseet vejer 5 tons
I årtier var Vejle Danmarks spinderiby nummer 1, og derfor fik den navnet Danmarks Manchester. Kulturmuseets udstilling af samme navn fortæller historien om spinderipiger, bomuldsfnat og et industrieventyr i Vejle.

I midten af 1800-tallet medfører den almene udvikling i det danske samfund, at der opstår et overskud af arbejdskraft på landet. Mange af disse mennesker søger mod landets købstæder for at prøve lykken der, og i byerne ser man, at to nye samfundsgrupper opstår, nemlig fabrikanterne og fabriksarbejderne. Overalt i Danmark udvikler købstæderne sig til moderne byer med forskellige industrielle anlæg som drivkraften. Udvikling bliver speciel markant i de byer, der tidligt får anlagt havn og bliver koblet på det voksende jernbanenet. 

Havn og handel 
I den lille købstad Vejle, der i 1834 blot havde 2.409 indbyggere, anlagde fremsynede borgere allerede i 1823 byens første kysthavn, der gjorde det muligt for skibene at sejle til byen året  rundt, fordi man ikke skulle trækkes med tilsanding af den gamle havn ved Sønderbro. Den nye havn gjorde, at byens handlende fik bedre vilkår for at importere og eksportere varer. Disse vilkår blev endnu bedre for Vejle i 1868, da damplokomotiverne begyndte at køre til byen på den nyanlagte jernbane. Samtidig blev der også installeret flere dampmaskiner rundt omkring i byen, og i 1870 var indbyggertallet steget til 6.092. 

Bomuldsindustri 
Med kysthavn og jernbane adskiller Vejle sig ikke fra de øvrige større købstæder på Jyllands østkyst, der alle oplever en vækst i udvikling af industrielle anlæg. Det særlige ved Vejle i denne tid er udviklingen af bomuldsindustrien med byens spinderier i spidsen. Deres betydning for Vejles industrielle udvikling blev så markant, at byen udadtil blev kendt som Danmarks Manchester. En sammenligning der gik på, at Manchester var Englands ubestridte centrum for bomuldsspinding,  hvilket havde sat sit tydelige præg på den engelske storbys udvikling.

En mand og hans ide
Hvorfor det lige blev Vejle, der blev centrum for den danske bomuldsindustri, er det svært at give en helt entydig forklaring på. Der var mange faktorer, der spillede ind, såsom et fugtigt klima, gode transportmuligheder og ændrede forbrugsmønstre. Men først og fremmest skyldtes det Marius Windfeld-Hansen, der fik ideen og så muligheden i selv at spinde bomuldsgarn i stedet for at importere det fra udlandet. Marius Hansen (der først senere kom til at hedde Windfeld-Hansen) anlagde i 1880’erne et mekanisk væveri, der lå i forbindelse med hans manufakturhandel i Torvegade. Windfeld-Hansen importerede, som alle de andre væverier i Danmark, det meste af sit garn fra England og Tyskland. Men efterhånden som væveriet voksede, og forbruget af importeret garn steg, udviklede Marius Windfeld-Hansen ideen om at anlægge sit eget bomuldsspinderi. 

Danmarks første bomuldsspinderi 
Marius Windfeld-Hansen erhvervede sig den tekniske indsigt, men havde svært ved at overbevise investorer om det fantastiske i ideen. I 1892 lykkedes det dog for ham, og den 30. september blev ”Aktieselskabet til Oprettelsen af et Bomuldsspinderi i Vejle” dannet, og på den efterfølgende generalforsamling besluttede man, at selskabets navn skulle være ”Veile Bomuldsspinderi”. Danmarks første bomuldsspinderi fik til huse i nyopførte bygninger ved Havnegade, placeret strategisk godt mellem jernbanestation og havn. Allerede fra begyndelsen slog Windfeld-Hansens fremsynethed igennem, bygningen var således den første industribygning i Vejle, der var forsynet med elektrisk lys, så man kunne arbejde i flerholdsskift. Garnproduktionen i Vejle havde sin storhedstid frem til 1950’erne. Den blev gradvist afviklet fra 1960’erne og ophørte helt i år 2000.

Museum second column

Museum second column information

Kulturmuseet Spinderihallerne
Spinderigade 11
7100
Vejle

Besøg kulturmuseet

Besøg kulturmuseet

Kulturmuseet Spinderihallerne indeholder fem forskellige udstillinger, og du kan møde både moseliget dronning Gunhild, sjældne søkort fra 1600-tallet, et latrin fra renæssancen og en hel sættekasse, der fortæller om livet i jernalderen. Prøv også det interaktive dansegulv og børnemuseet, hvor man må lege og røre ved det hele.