Jordens mysterier (3.-6. kl.)

Jordens mysterier (3.-6. kl.)

Section group

Deltag i en spændende arkæologisk jagt i udstillingen Jordens Mysterier, når klassen prøver kræfter med den otte meter lange gravekasse på Kulturmuseet Spinderihallerne, oplever områdets bedste jernalderfund og får de gode historier om fundene fra arkæologerne selv.

STED
Kulturmuseet Spinderihallerne

KLASSETRIN
3.-6. klasse

VARIGHED
1 time
Vi anbefaler at afsætte yderligere 30 minutter til udforskning af museets gravekasse på egen hånd efter endt undervisning.

PRIS
350 kr. (max. 30 elever)


INDHOLD OG FORLØB
På de arkæologiske udgravninger, hvor arkæologerne trodser vind, vejr og mudder, finder de rester efter jernaldermenneskenes landsbyer, deres grave og ting. Eleverne lærer om udgravninger og får selv lov til at lede efter jordens mysterier i gravekassen. Vi præsenterer nogle af bedste jernalderfund fra lokalområdet, når fantastiske ting fra Vorbasse, Jelling og Vingsted Sø bliver brugt som kilde til at skabe fortællinger om jernalderens mennesker. I selskab med et af Danmarks bedst bevarede moselig, Haraldskærkvinden, bruger vi områdets våben, smykker og hverdagsting til at blive klogere på jernalderen og især dens mennesker: Børnene, kvinderne og mændene. Hvordan levede de, hvem var de, hvordan så de ud, og hvor meget minder de egentlig om os?
Undervisningen foregår som en blanding af fortællinger og praktiske øvelser. 

FAG OG FÆLLES MÅL
Historie
Kompetenceområde: Kildearbejde, historiebrug, kronologi og sammenhæng.
Kompetencemål: Med udgangspunkt i områdets arkæologiske fund bliver eleverne introduceret til at anvende lokale kilder til at skabe viden om fortiden. Målet er også at eleverne, alt efter niveau, skal opnå en viden om væsentlige træk ved jernalderen og sætte livet i jernalderen i perspektiv til deres eget liv. Eleverne skal selv bidrage med input, nysgerrighed og viden om jordens mysterier.
Færdigheds- og vidensmål: Det rige arkæologiske kildemateriale gør det muligt for eleverne at sætte kronologi, brud og kontinuitet i kontekst via lokalområdets historiske spor, der understøtter elevernes historiske bevidsthed. 

EMNER / TEMAER HJEMME PÅ SKOLEN
Livet i jernalderen, kronologi, historiebrug, kildearbejde, arkæologi

Tilmelding til Jordens mysterier (Mellemtrin)

Museum second column

Museum second column information

Kulturmuseet Spinderihallerne
Spinderigade 11
7100
Vejle