Besøg Fjordenhus

Besøg Fjordenhus

Story Group

Den verdenskendte kunstner, dansk-islandske Olafur Eliasson står bag og præsenterer her nye byggeteknikker og kunstværker forenet i en bygning.

VejleMuseerne tilbyder guidede ture i Fjordenhus. Alle ture er i øjeblikket udsolgt. Yderligere information længere nede på denne side.

Husk stueetagen er åbent for offentligheden alle ugens dage fra kl 07.00 til midnat. Det er gratis at besøge Fjordenhus.

Fjordenhus består af fire sammenhængende cylindre med en højde på 28 meter. Den markante bygning rejser sig op ad vandet og skaber en forbindelse mellem Vejle Fjord og byens centrum. Turen går over broen - ind i en bygning, hvor kunst og byggeri er smeltet sammen i et hus, der er fyldt med forskellige vinkler og udsyn afhængigt af hvor du er. Buede åbninger og vinduer indrammer udsigten til fjordens bredder og havnen, mens to af stueetagens rum gennemstrømmes af vand. Arkitekturen og kunsten i disse rum indgår på den måde i en konstant dialog med det omsluttende hav.

På de guidede ture kan du høre om kunstnerens ideer bag udformningen af bygningen og kunstværkerne. Fra den tonstunge Fjordhvirvel, der bevæger sig fra loftet ned i en spids, til Fjordreflektoren, der viser et konstant samspil mellem lys, vand og vind. Alle guidede ture omfatter også 1. sal. hvortil der normalt ikke er offentlig adgang.

Koblingen mellem kunst, arkitektur og kulturhistorie gør det naturligt, at VejleMuseerne, der Vejle Kommunes store hybride museumsorganisation, er med til at formidle dette internationale værk på havnen.

Glæd dig til at møde en bygning, som ikke ligner noget andet du har set før.

Guidede ture for grupper og enkeltpersoner

Alle guidede ture er i øjeblikket udsolgt. Samarbejdet mellem Vejle Kunstmuseum og Fjordenhus fortsætter med nye guidede ture i 2019. Turene i det nye år sættes til salg i løbet af december, når detaljerne omkring omfang, indhold og rumadgang er på plads.

Praktisk information vedr. gruppeomvisninger:
  • Der er plads til op til 25 personer pr. omvisning - større grupper skal have flere guider. Kontakt os for yderligere information.
  • Bookinger skal foretages og betales via nettet (place2book).
  • Det er ikke muligt at booke gruppeomvisninger på andre tidspunkter end de annoncerede.

Alle guidede ture omfatter både stueetagen og 1. sal. Turene varer ca. 60 minutter og starter ved broen, inden overgangen til Fjordenhus. Husk fornuftig påklædning. Der er koldt og blæsende på havnen på denne årstid.

BEMÆRK:

  • De guidede ture er desværre ikke egnede for gangbesværede og kørestolsbrugere, idet adgangen til 1. sal foregår via trapper.
  • Der er ingen offentlige toiletter i Fjordenhus. Der henvises til kommunens offentlige toiletter andre steder på havnen.

Parkering ved Fjordenhus

  • Der er 30 minutters parkering på pladsen ved Fjordenhus.
  • Der er de to offentlige parkeringspladser ved indgangen til Klubøen (ved Remouladen) med tre timers parkering ca. 39 pladser.
  • Ligeledes parkeringspladser langs Stævnen overfor Østerbo/HavneBo – også tre timers parkering –  22 pladser
  • Der henvises også til parkering langs Strandgade (vær opmærksom på porte)

 

Museum second column

Museum second column information

Vejle Kunstmuseum
Flegborg 16-18
7100
Vejle

Lige til stregen. En satirisk jordomrejse

Særudstilling på Vejle Kunstmuseum
14.10.18 -  17.03.19

Satiretegning er en væsentlig del af vores kultur. Over hele kloden kommenterer og provokerer satiren. Satiretegninger kan, som al god kunst, skabe forandring, fordi billederne får os til at reflektere, og de skubber til vores ideer om den verden, vi kender. Kom og oplev hvordan satiretegnere over hele verden netop nu tager fat i tabuer og provokerer med deres pen.

Læs mere om udstillingen HER

Vejle Kunstmuseum er åbent tirs - søn kl 11-17. Der er gratis adgang til museets udstilinger.

'Lige til stregen. En satirisk jordomrejse' er støttet af Statens KunstfondBeckett-fonden, Knud Højgaards Fond og Spar Nord Fonden.

Vejle Kunstmuseum

Kunst skaber dialog mellem mennesker og inde i mennesker. Kunstmuseet kan, med sin unikke samling der taler til både unge og ældre, nye og erfarne kunstinteresserede, spille en rolle i samfundsdebatten og i de besøgendes identitetsskabelse.

Museet er førende indenfor grafik og værker på papir, med en unik samling på omkring 20.000 værker af slagsen. Det er den næststørste samling af grafiske værker i Danmark, og den unikke position skinner igennem på hele museet.

Læs mere om Vejle Kunstmuseum, udstillingerne og praktisk information her.

Adresse:
Flegborg 16-18
7100 Vejle

Åbningstider:
Tirsdag-søndag kl. 11-17
Mandag lukket, dog åbent 2. påskedag og 2. pinsedag

Museet er lukket: 24., 25., 26. og 31/12 samt 1/1