Dronning Gunhild - fra vikingedronning til moselig fra jernalderen

Dronning Gunhild - fra vikingedronning til moselig fra jernalderen

Story Group

Dronning Gunhild,Kulturmuseet Spinderihallerne, moselig, Haraldskær
I 1835 fandt to landarbejdere liget af en kvinde i Haraldskær Mose, vest for Vejle. Det lille kvindelig med den mørkebrune hud var holdt nede i mosen med kæppe og kroge af træ. Arbejderne, der var i færd med at grave en skelgrøft, fik liget bjærget og bragt det til sygehuset i Vejle. Sammen med kvinden fra Haraldskær fandtes flere stykker tekstil vævet af uld og et fint knyttet hårnet. De ternede stoffer kan stamme fra flere stykker klædedragt eller tæpper nedlagt sammen med kvinden. Arbejdsmændene, der fandt kvinden, beretter, at hendes hår faldt af hovedet, da de løftede hende op af mosen.

En norsk vikingedronning?

Det mærkelige fund vakte stor opstandelse og fik spalteplads i flere af landets aviser.

Sprogforskeren N. M. Petersen, der var arkivar i Geheimerådet, datidens rigsarkiv, læste om fundet af moseliget fra Vejle i dagbladet Dagen. Han var straks sikker på, at der var tale om sagalitteraturens Dronning Gunhild.

Flere islandske og norske beretninger fra middelalderen beskrev, hvordan denne enke efter den norske vikingekonge Erik Blodøkse var blevet lokket til Danmark af den danske kong Harald Blåtand med løfte om ægteskab. Ved ankomsten blev hun i stedet myrdet og smidt i en mose eller sø.

Fundstedet kun få km fra Harald Blåtands kongsgård i Jelling afgjorde for N. M. Petersen, at den fundne kvinde måtte være Dronning Gunhild.

Teorien om Dronning Gunhild vandt lynhurtigt almen anerkendelse og kan ses citeret i flere af samtidens historiske og litterære værker.

Det var også moseligets formodede kongelige byrd, der var årsagen til, at hun i 1836 blev bisat i Sct. Nicolai Kirke i Vejle. Den fornemme empirekiste af fyrretræ, der blev leveret af en ukendt, lokal snedker, var således betalt af Danmarks kong Frederik d. 6.

Et moselig fra jernalderen

Kvinden fra Haraldskær mose beholdt kun sin dronningeværdighed i få år. Den unge arkæolog J. J. A. Worsaae, selv født og opvokset i Vejle, skrev i 1842 og 1843 et par afhandlinger, der helt punkterede N. M. Petersens teori. Worsaae kunne blandt andet nævne yderligere ni beretninger om mosefundne lig, der helt svarede til fundet fra Haraldskær. Han fremhævede desuden den romerske forfatter Tacitus’ beretning  Germania fra 98 e.Kr. om de nordeuropæiske germaneres levevis, hvor straffen for bestemte forbrydelser var drukning i en mose.

Der fulgte en hidsig debat mellem Petersen og Worsaae, men sagen var afgjort, og i Christian Hostrups syngespil ”En spurv i Tranedans” fra 1846, der blev opført i Studenterforeningen og siden på Det Kongelige Teater blev Petersen gjort grundigt til grin blandt det københavnske borgerskab. I folkemunde blev navnet Dronning Gunhild dog hængende, og moseliget blev liggende i Sct. Nicolai Kirke de næste 175 år.

Jernalderens moselig

Vi har i dag kendskab til flere hundrede moselig fra det meste af Nordeuropa. Grauballemanden og Tollundmanden er de bedst kendte eksempler. Men kun få er lige så velbevarede som kvinden fra Haraldskær Mose, nogle blot som skeletter, og mange findes slet ikke mere.

Moseligene stammer i de fleste tilfælde fra slutningen af bronzealderen og fra jernalderen, det vil sige perioden mellem 700 f.Kr. og 3-400 e.Kr. Der er tale om både kvinder og mænd, børn og voksne. Udenfor det nuværende Danmark dominerer mænd fundbilledet, mens de danske moselig fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem kvinder og mænd. Moseligene var ofte lagt i mosen nøgne, men det er almindeligt at finde beklædningsgenstande ved siden af ligene. Ofte er der tydelige tegn på en voldelig dødsårsag, men ældre teorier om en overdrevet brutalitet har ofte siden vist sig at skyldes opholdet i tørvemosen eller en hårdhændet behandling ved fundtidspunktet.

Hvorfor blev de myrdet?

De nordeuropæiske moselig har optaget sindene hos både fag- og lægfolk gennem mere end 100 år. Lidt forenklet har moseligene været forklaret på tre måder, der alle stadig har tilhængere.

Strafteorien: Tilhængere af strafteorien citerer den romerske forfatter Tacitus, der i sit værk Germania fra 98 e.Kr. skriver om de nordeuropæiske germanere: ”feje krystere og mænd, der har vanæret deres krop, druknes i et sumpet morads, hvorpå et fletværk af grene anbringes oven på dem”. Modstandere vil fremhæve, at teksten kun nævner mænd, men at mange moselig er kvinder. De vil desuden fremhæve, at Tacitus måske vidste, at germanerne henrettede mennesker i moserne, men ikke nødvendigvis hvorfor, og at den angivne årsag, lige som så meget andet, han skrev, blot er en spejling af det romerske samfunds moral.

Ofring: Mange vil hævde, at moseligene repræsenterer ofringer af mennesker som en gave til guderne enten som tak eller for at opnå noget i fremtiden. Romerne ofrede mennesker indtil 97 f.Kr., hvor det blev forbudt. Ofrene kunne være svindlere, og krigsfanger blev stranguleret foran en statue af krigsguden Mars. Menneskeofringer blandt kelterne er også velkendte i skriftlige kilder og i arkæologien.  De nordeuropæiske moser indeholder udover et lig ofte en lang række genstande, der tolkes som ofringer til guderne, hvorfor en lignende tolkning for selve moseligene er nærliggende.

Begravelse: En tredje og nyere teori frigør sig fra belastede passager i romerske, skriftlige kilder og gør i stedet brug af moderne etnografi. Her ses moserne som alternative begravelsespladser for individer i samfundet, hvis særlige position ikke tillod en gængs begravelse blandt samfundets øvrige medlemmer. Disse tabubelagte mennesker kunne f.eks. være hekse, troldmænd eller individer, der ansås som forbandede. Gennem rituelt drab og nedkuling i moser sikrede man sig mod gengangeri og mod adgang til de dødes verden.

Dronning Gunhild på lægens bord

Allerede i 1835 foretog distriktslæge J. F. Christens på Vejle Sygehus en obduktion af liget. Der var tale om en fyldig kvinde på ca. 50 år, mente man. Alle hendes tænder sad endnu i munden. Hendes rædselsslagne ansigtsudtryk og en hævelse over venstre knæ bekræftede angiveligt, at hun var blevet druknet levende og holdt fast i mosen med trækroge og grene. Moseliget blev ikke konserveret og skrumpede derfor ind i løbet af det par måneder, det befandt sig på Vejle Sygehus. Dronning Gunhild er i dag 133 cm lang og vejer kun 2 kg.

I 1979 og igen i 2005 var kvinden fra Haraldskær igen på sygehuset, nemlig på hhv. Århus Kommunehospital og Aarhus Universitetshospital. Her blev hun blandt andet røntgenfotograferet og CT-scannet. Man bestemte nu hendes alder til omkring 40 år. Rester af hjerne, hjerte, lunger, lever og tunge kunne endnu ses på røntgenbilleder og scanninger. Hun havde slidgigt i tommelfingeren men ellers ingen synlige tegn på lidelser. Man bemærkede synlige furer over og under højre knæ og på højre ankel, samt en fure over venstre knæ, der kunne stamme fra fastgørelsen i mosen. En synlig fure omkring halsen kunne ikke udelukkes at være dødsårsag: strangulering med en snøre om halsen. De fleste af hendes tænder var desværre forsvundet siden obduktionen i 1835.

Hvem var Dronning Gunhild?

I dag ved vi altså, at Dronning Gunhild levede i jernalderen mellem 200 og 50 f.Kr., og at hun var omkring 40 år gammel, da hendes liv endte i Haraldskær mose, formentlig efter hun først var blevet kvalt med en strik om halsen.

En ny metode har desuden for nylig givet afgørende nyt om, hvor hun levede og kom fra. Den radioaktive baggrundsstråling fra grundfjeldet varierer fra region til region og afsætter stoffet strontium i alle levende organismer.  Ved at måle indholdet af strontium i f.eks. forhistoriske tænder og hår og sammenligne det med nutidens kan man få en idé om, hvor et menneske eller dyr er født og opvokset. Analysen af en lille rest emalje fra en bevaret tand viste, at Kvinden fra Haraldskær var født i Jylland, formentlig i Limfjordsområdet. Hun kom altså ikke fra Norge. Hendes tøj var lokalt, men ét af klædningsstykkerne var vævet af uld fra Norge eller Sverige. På hendes hår kunne man se, at hun, kort før hun døde, var på besøg på sin hjemegn.

De nye resultater øger mystikken om Dronning Gunhild. Var hun en nordjysk kvinde gift ind i en lokal familie, eller var hun et fredsgidsel efter kampe mellem nordjyder og sydøstjyder? Flygtede hun til sin hjemegn kort før sin død, men blev indfanget eller udleveret, eller fik hun lov til at vende hjem og tage afsked med sin familie, før hun skulle ofres i mosen ved Haraldskær?

Med ny viden opstår nye spørgsmål, og vi bliver næppe nogensinde færdige med moseligene og deres fascinerende verden.

Museum second column

Museum second column information

Kulturmuseet Spinderihallerne
Spinderigade 11
7100
Vejle