Et fad med et mærkeligt indhold

Et fad med et mærkeligt indhold

Story Group

Dette er ikke et hovejægerfad, men derimod et kava-fad
Det er ikke altid på udgravninger eller i arkiverne, at museumsfolk gør nye opdagelser. Man kan også ’genopdage’ nye fund i vores magasiner, især fordi vores viden hele tiden ændrer sig, jo klogere vi bliver på verden.

Af: Mads Ravn, Forskningchef på VejleMuseerne

På Kulturmuseet Spinderihallerne udstilles i denne tid en del eksotiske genstande fra vores samlinger i særudstillingen ’Vilde samlinger’, blandt andet et såkaldt ’hovedjægerfad’.

Det viser sig dog at fadet intet har med kannibaler at gøre, men derimod er et såkaldt Kava-fad. Og hvad er et kava-fad så?, spørger den nysgerrige læser. Jo, det skal I nok få svar på, men først lidt baggrund...

Som så mange andre mere eller mindre mystiske og eksotiske ting, er kava-fadet endt i et dansk lokalmuseums samling, doneret for mange år siden af en person, der havde mulighed for at rejse langt og som samlede. I dette tilfælde er det apotekeren fra Svane Apotek, det senere Sct. Thomas Apotek, Herman Sophus Johan von Eggers fra Vejle, der har erhvervet sig fadet omkring 1911. På det tidspunkt var Stillehavet stort set et uudforsket sted, som var ganske upåvirket af den vestlige civilisation. Om han så selv har været på Fiji eller købt det af en sømand herhjemme er dog uvist.

Kannibalisme
At en person fra Nationalmuseet efterfølgende har kategoriseret dette fad som et hovedjægerfad, siger måske mere om, hvor lidt man vidste om Stillehavet på den tid, end om det område, det kom fra. Flere førende forskere, arkæologer og antropologer med speciale i Stillehavet i dag har siden påpeget, at dette er et Kava-fad.

Godt nok spiste man folk i Melanesien og Polynesien ved rituelle lejligheder langt op i 1900 tallet, men ikke i dette fad. På Vanuatu, den tidligere fransk/britiske koloni Ny Hebriderne, der ligger ’kun’ 1000 km vest for Fiji, som jeg besøgte i 2008, gik en historie om en fransk videnskabsmand, der forsvandt på øen Malekula i 1965. Det siges, at han måske var blevet spist, og så sent som i 1969 (ja samme år som Armstrong gik på månen), spiste en lokal på Malekula en syvendedagsadventist – på en søndag. Ifølge barnebarnet, fordi han savnede smagen.

Om det er en myte, der skal tiltrække flere turister er usikkert, men det i hvert fald et faktum, at man spiste menneskekød ved rituelle lejligheder - som vi muligvis også gjorde herhjemme i stenalderen. På den måde overførtes den afdødes kraft.

Ind til for bare få år siden levede folk på Vanuatu meget som de altid har gjort i de fjerntliggende egne, uforstyrret fra den vestlige verden. I dag er alle kristnet i flere omgange af flere forskellige katolske og protestantiske varianter, og de er ganske fredelige mennesker. Min ven, Irawai fra Malekula var en af dem. Han arbejdede på Vanuatu Kalja Santa (Vanuatu Culture Center) sammen med mig på en udgravning. Han var også en rigtig fredelig fyr, der var mest interesseret i de Nokia 8210 mobiletelefoner med solfangere til at opladning, som et irsk mobilselskab uddelte gratis på de øer, hvor der ikke er elektricitet.

Yume go long Nakamal dringim Kava?
..spurgte Irawai mig en dag. Dette er det lokale pidginsprog, bislama, der er inspireret af engelsk og betyder: should you and I go to the Nakamal and drink Kava? Eller på dansk: skal vi to gå sammen til en Nakamal og drikke Kava? I strait nomore, svarede jeg, hvilket betyder ok.

Der tales over 200 forskellige sprog i et ørige på størrelse med det halve af Jylland, hvorfor et fælles sprog er ganske nødvendigt. Kava drikker man dog i hele øriget og det meste af Stillehavet. Vaunatu og Fiji og hele Stillehavet har jo samme oprindelseskultur, den 3000 år gamle Lapitakultur, som jeg netop gravede efter i de år på Vanuatu, hvorfor alle snakker relaterede sprog over titusinder af kilometer. På Hawaii 5.600 km mod nordøst kaldes det ’awa.

Kava har ikke noget med champagne eller en eksotisk version af kaffe at gøre, men er en rodfrugt i familie med peberet. Den blev tygget af kvinder, hvorefter den tyggede rod blev vredet i en klud og blandet med vand i - har I gættet det? - et kava-fad!

I dag i storbyen Port Vila blandes roden bare med vand, efter den er blevet kværnet med en morter, men i yderområderne er den stadig tygget først. Menneskespyt indeholder nemlig enzymer, der forstærker virkningen. Det er kvalitet, der serveres derude!

Undertegnede har ved eget selvsyn set et Kavafad i brug og drukket Kava, som er en højt skattet drik i Stillehavsregionen og fuldt lovlig at indtage.

I de ældre tider blev Kava kun indtaget af mænd, og især af stammens øverste høvdinge ved rituelle begivenheder i såkaldte Nakamals, specielle hytter, hvor kun mænd havde adgang. Mange af de hvide stillehavsfarere har beskrevet sådanne begivenheder. Som hos vores egne vikinger gik skålen på omgang, og alle kom i den rette stemning og mange gode løsninger kunne nås. I dag bruges drikken som en slags fyraftensbajer, og Nakamals er autoriserede af staten (ligesom danske værtshuse skal have alkoholbevilling). Man får, hvad der kan være i en halv kokosnøddeskal, a shell, som de siger. Derefter spiser man et stykke frugt for at få den grimme smag til at forsvinde.

Kava ligner beskidt opvaskevand og smager som opvaskevand, men virker afslappende efter en lang arbejdsdag på en udgravning eller i marken. Den indtages gerne ved solnedgang, som jo i troperne er ved sekstiden. Efter en halv time aftager virkningen, og man kan gå hjem til børnene og familien, hvis man altså ikke lige tager en til.

Modsat andre stoffer er Kava ikke vanedannende. Det anses endda for godt til børn med ADHD og andre af nutidens udfordringer. Man kan sågar fuldt lovligt importere det til Danmark som kosttilskud. Men det er normalt de lokale, voksne mænd, der drikker det og turister M/K – naturligvis.

Men for at gøre en lang historie kort: fadet i udstillingen er altså brugt til Kava, ikke til hovedjægeraktivitet.

Se videoen nedenfor, hvor Mads blander kava og fortæller om drikken.


Kilder

https://www.nzherald.co.nz/travel/news/article.cfm?c_id=7&objectid=11399449

Derrick, R.A., 1946. A history of Fiji. Fiji: Government Press of Fiji.

Mads Ravn fortæller:

Arkæologernes Ugerevy - Uge 26

I Arkæologernes Ugerevy for uge 26 fortæller forskningschef Mads Ravn om kava-fadet.

Museum second column

Museum second column information

Kulturmuseet Spinderihallerne
Spinderigade 11
7100
Vejle

Vilde Samlinger!

Særudstilling på Kulturmuseet Spinderihallerne.
23.03.2018 - 02.12.2018

Private samleres kæreste ejendele, og nogle af de vildeste og mærkeligste genstande fra vores samling... Kom tættere på at forstå trangen, manien og værdien i at samle på ting.

Læs mere om udstillingen HER.

Kulturmuseet Spinderihallerne er åbent tirsdag - søndag kl. 10-17, samt 2. påskedag, 2. pinsedag og mandag i uge 42.

Gratis adgang.

VejleMuseernes Arkæologer

VejleMuseerne er ansvarlig for arkæologien i Vejle, Hedensted og Fredericia kommuner.

Hver uge fortæller en eller flere af arkæologerne om deres arbejde - fx om en aktuel udgravning - i Arkæologernes Ugerevy: En kort video, som kan ses her på hjemmesiden eller på Facebook.

Kontakt arkæolog Anders Horsbøl Nielsen på anhor@vejle.dk, hvis du gerne vil høre mere om en specifik udgravning.

Kulturmuseet Spinderihallerne

Kulturmuseet Spinderihallerne er et museum, hvor ingen siger ”fingrene væk” – tværtimod gælder ”fingrene frem”, for man må gerne røre ved tingene.

Museet er sammensat af forskellige udstillinger, der beskriver forskellige dele af Vejleegnens historie. Fra jernalderen til i går.

Læs mere om Kulturmuseet Spinderihallerne, udstillingerne og praktisk information HER.

Adresse:
Spinderigade 11
7100 Vejle

Åbningstider:
Tirsdag - søndag kl. 10-17.
Aftenåbent til kl 21.30 anden tirsdag i måneden (ikke juli+august). Datoer i 2018: 8/5 - 12/6 - 11/9 - 9/10 - 13/11 - 11/12
Åbent 2. påskedag, 2. pinsedag samt mandag i uge 42.
Enkelte lukkedage omkring jul/nytår.