Udgravningen i Kirkegade

Udgravningen i Kirkegade

Story Group

Arkæologisk udgravning i Kirkegade i Vejle
I forbindelse med anlæggelsen af supercykelstien gennem midtbyen, har VejleMuseernes arkæologer fundet skeletter, murværk og brolægning fra middelalderen.

Udgravningen giver os en enestående mulighed for at blive klogere på Vejles historie. Herunder finder du links til fotos, video og presseomtale af udgravningen.

Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere information om arkæologernes arbejde, på museerne@vejle.dk eller tlf 76 81 31 00.

Administration
Spinderigade 11E
7100 Vejle
EAN nr. 5798006362332
CVR nr. 29189900

Rundvisning i udgravningen

Arkæolog Dorthe Horn Christensen viser rundt i udgravningen i Kirkegade, og fortæller om de nyeste fund.

(Video fra 8/11 2017)

Dorthe viser rundt i udgravningen i Kirkegade

Arkæologiske udgravninger

Arkæologiske udgravninger

I september i år viste det sig, at det i forbindelse med etableringen af super-cykelstien gennem Kirkegade var nødvendigt at udskifte nogle vand- og afløbsledninger ligesom et lille stykke af det grønne område omkring Skt. Nikolaj kirke skulle fjernes. Dette betød, at VejleMuseerne kom på banen, og snart viste det sig, at der dukkede fortidsminder op mange steder i Kirkegade.
Ud over mange begravelser er der fundet dele af den middelalderlige kirkegårdsmur. Der er fundet brolægninger, stolpehuller og kulturlag. Og så er et muret brofæste til den tidligere bro over Mølleåen fundet i krydset mellem Kirkegade og Dæmningen. Fundene kan ud over at give nye dateringer af det ældste Vejle også være med til at fortælle noget om, hvad tidligere Vejlensere døjede med af sygdomme, og hvordan sundhedstilstanden var.

 

 

 

Grav med skelet af en mand. Udgravet i første uge af november lige nord for kirketårnet. Graven er delvis forstyrret tidligere, da der i nyere tid er negravet en orange rendestensbrønd.

Vejle i middelalderen

Vejle i middelalderen

Vejle er opstået i 1100-tallet som en lille by ved vadestedet
over åen.
Vadestedet, på middelalderdansk: Wæthæl, har givet byen sit ældste navn: Wæthlæ. På dette sted fandtes den mest bekvemme mulighed for passage på tværs af ådalen hen over en ni meter høj sand- og grusbanke, hvor det ældste Vejle kom til at ligge tørt og godt samt havde en beskyttet havn i åmundingen.
Byens hovedstrøg var som i dag − fra åhavnen ved Sønderbro ad Søndergade op til krydset ved Kirkegade og videre nordpå ad Torvegade, til man lige efter Grønnegade mødte en bro over den nu sløjfede Midtå. Nord for Midtåen var der i middelalderen kun enge.
Byens torv var i middelalderen ikke ret stort. Det lå i det nordvestlige hjørne af det nuværende Kirketorvet mellem Skt. Nikolaj kirke og kirkegade. Her lå også byens første rådhus på hjørnet af Grønnegade.
Vejle var helt omgivet af vandløb, som både var med til at befæste byen, men også gav vandkraft til en vandmølle, som lå hvor Økolariet ligger i dag. Gaden Dæmningen har fået sit navn, da den er anlagt på mølledæmningen.

 

 

Vejle i middelalderen set fra syd. Den runde banke, hvorpå byen ligger, var omgivet af flere vandløb. Ved Sønderbro lå havnen. Højest på banken lå det firfløjede klosteranlæg og øst herfor ses Skt. Nikolaj kirke.

Mennesker i middelalderens Vejle

Mennesker i middelalderens Vejle

I Vejle var livet i middelalderen givetvis som i andre mindre byer i landet. Byens borgere var primært købmænd og håndværkere, men husdyr og agerbrug betød meget for økonomien. Marker havde man både nord og syd for byen. Engene omkring byen gav hø til vinterfoder, på skrænterne af ådalen græssede kreaturerne, og her kunne skaffes træ til tømmer og brænde. I Foldegade lå byens kreaturfold, hvor byens borgere afleverede deres dyr, inden disse af byhyrden blev ført ud på græsgangene for at blive afleveret i folden igen om aftenen.
En del af befolkningen var tyende hos borgerne, og andre igen var fiskere på fjorden. I middelalderen var der stor efterspørgsel på fisk, da op mod 1/3 af alle årets dage var fastedage, hvor man ikke måtte spise kød af dyr med fire ben, men gerne fisk og fjerkræ. Fiskerne i Vejle, som primært boede i Fiskergade, havde et fiskerleje ude på Trelde Næs, hvor man tog ud og opholdt sig, når der kom gode stimer af sild forbi.
Nedsaltede sild var en eftertragtet handelsvare.

Kirkelige institutioner i middelalderens Vejle

Kirkelige institutioner i middelalderens Vejle

Vejle optræder første gang i danmarkshistorien, da der i 1256 holdes et stort kirkemøde i byen. Ud over den centrale placering i landet må valget af Vejle også betyde, at sognekirken Skt. Nikolaj kirke var bygget så færdig, at den kunne benyttes som en værdig ramme for kirkemødets gudstjenester. Det er muligt, at der inden teglstenskirkens opførelse har ligget en trækirke på stedet. Af den oprindelige middelalderlige Skt. Nikolaj kirke er der ikke ret meget tilbage, da kirken er gjort bredere og både koret og tårnet er fornyet i 1800-tallet. Man ser mest af den oprindelige kirke ved at kigge på nordsiden.
Mellem år 1330 og 1340 fik Vejle endnu en kirkelig institution, da Sortebrødrene oprettede et tiggermunkekloster i en bygård, som de fik skænket. Klosterkirkens rester ligger under den nuværende Klostergade. 

 

 

Sortebrødre Klosters klokke er bevaret og hænger i dag i rådhusets tårn, hvorfra dens timeslag lyder over byen.

Skt. Nikolaj kirkegård

Skt. Nikolaj kirkegård

Hvor kirkegården ved Sortebrødrekloster var forbeholdt personer med tilknytning til klosteret, så var kirkegården omkring Skt. Nikolaj kirke for alle byens andre borgere, rig som fattig. I middelalderen blev man ikke sænket ned i jorden i en kiste, men man blev oftest lagt ned i en kiste dannet på stedet af løse planker. De velhavende kunne få en muret kiste, mens de fattige gerne blev begravet uden kiste, blot i ligklæder.
Da børnedødeligheden var meget høj i ældre tid, indeholder en meget stor andel af gravene børn. Som ved jordbegravelser i dag, blev man i middelalderen lagt på ryggen med hovedet mod vest. I den ældre del af middelalderen blev armene lagt ned langs kroppen, mens de senere blev lagt op på brystet.
Kirkegården ved Skt. Nikolaj fungerede fra år 1530 til 1826 som byens eneste kirkegård, så når man også tager de middelalderlige begravelser med, er det et meget stort antal mennesker, som er begravet her.
Omkring 1830 blev kirkegården sløjfet og for en stor del udlagt til torv. 

 

Skt. Nikolaj kirke med omgivende kirkegård set fra øst 1802. I forgrunden ses Mølleåen.

Kirkemuren

Arkæolog Dorthe Horn Christensen fortæller om murværket, som var et af de første fund der blev gjort under Kirkegade.

(Video fra 23/10 2017)

Kirkemur fra middelalderen under Kirkegade i Vejle