Vejle Kunstmuseum mod nye horisonter

Vejle Kunstmuseum mod nye horisonter

Story Group

Se og læs om de store planer for Vejle Kunstmuseum.

I sidste uge præsenterede museumschef Ove Sørensen udviklingsplanen for Vejle Kunstmuseum, for Vejle Kommunes kulturudvalg. Hovedpunkterne i planen er:

  • Vi vil på Danmarkskortet med vores samling af grafik, værker på papir og yngre samtidskunst.
  • Vi vil koble kunst og hverdagsliv tæt sammen, og gennem samskabelse blive et lokalt samlingspunkt.
  • Vi vil være eksperimenterende i digital formidling af kunst koblet med den samtid, den er skabt i.

"Vi har grundlaget for at drømme stort og sætte Vejle på det kunstneriske Danmarkskort med et gennemført digitaliseret kunstmuseum. Det er et større projekt, der kræver, at de bygningsmæssige rammer følger med. Vi tillader os at tænke stort, fordi vi tror på, det kan lykkes at skabe noget unikt i Vejle. Kommer vi ikke i mål med den helt store forvandling af Vejle Kunstmuseum, har vi skabt en vision, som vi gradvist arbejder hen i mod med delprojekter, der i mindre men mærkbar grad kan skabe et langt bedre og mere markant kunstmuseum", står der bl.a. i planen.

Transformationen af Vejle Kunstmuseum er allerede i fuld gang. Inden for de seneste år har vi åbnet dørene til det markante røde Palle Nielsen-rum, John Kørner-rummet og 'Se mig!', der undersøger portrætmaleriet på tværs af tid og stil. I det nye Maskinrummet åbner vi op for mindre særudstillinger og samskabende projekter, og trappeopgangen er nyindrettet med grafiske værker af den britiske kunstner David Shrigley. På tegnebrættet ligger et nyt guldalderrum, og ikke mindst at give vores flotte samling af Rembrandt-raderinger den plads og formidling de fortjener.

Læs hele udviklingsplanen HER. (.pdf)

 

 

Museum second column

Museum second column information

Vejle Kunstmuseum
Flegborg 16-18
7100
Vejle