vm-loop
læs højtvm-speaker

Som frivillig i Jernaldermiljøet i Vingsted har du mulighed for at deltage i mange forskellige opgaver og sjove, spændende aktiviteter. Har du lyst til at blive en del af vores uundværlige gruppe af frivillige, så kom til åbent hus og hør mere.

Vi tilbyder fantastiske værkstedsfaciliteter, fællesskab, identitet og et hyggeligt sted at mødes. Du vælger selv, hvor meget og hvor ofte du vil være med. 

De frivillige er med til at lave eller vedligeholde Jernaldermiljøets bygninger og rekvisitter som f.eks. tøj, økser, keramikkar og borde. Vi udlever en fælles interesse for gamle håndværksteknikker og materialer, møder ligesindede og får mulighed for at leve som jernaldermennesker.  

Har vi vakt din interesse, så kom til åbent hus på Vingsted Mølle, og oplev åbne værksteder med fortællinger om det frivillige arbejde. For børnene vil der være bål- og snitteaktiviteter ved shelterpladsen 

Medbring en madpakke, og nyd en dejlig dag på Vingsted Mølle. Vi har kaffe på kanden.  

Frivillig i Vingsted

Som frivillig bidrager du til udvikling af aktiviteterne på Vingsted Historiske Værksted og Jernaldermiljøet i Vingsted og får mulighed for at udleve dine interesser for historiske håndværk og livet i jernalderen.

læs mere
Frivillige i Vingsted
Frivillige i Vingsted

Jernalder­miljøet i Vingsted

Jernaldermiljøet i Vingsted er et af Danmarks største rekonstruerede jernaldermiljøer, hvor huse, marker, smedje, offersted og husdyr udgør en hel jernalderbosættelse. Her kan man deltage i aktiviteter, der tager udgangspunkt i, hvordan livet var for jernaldermenneskene. Jernaldermiljøet består af en række huse og andre anlæg fra forskellige jernalderlandsbyer i Jylland og ligger smukt mellem græsmarker, opdyrkede agre, sø og skov.

læs mere