vm-loop
læs højtvm-speaker

Mød den internationalt anerkendte kunstner Thierry Geoffroy, der åbner sin udstilling 'Can Art create Empathy' i Maskinrummet på vejle Kunstmuseum.

I juni får Vejle Kunstmuseum besøg af kunstneren Thierry Geoffroy, der via sine dialogbaserede værker, vil teste graden af empati i byen. Hvordan har lokalbefolkningen det egentlig derude og kan kunst vække empatiske følelser og være en måde at løse vores akutte problemer på?

Resultatet af besøget i Vejle kan du se i udstillingen Can Art create Empathy? d. 21. juni kl. 13, hvor Thierry vil være tilstede og fortælle om sit projekt og der er premiere på hans kunstfilm optaget i byens gader.

Thierry Geoffroy arbejder med relationer og bruger debatten og handlingen som kunstnerisk strategi. Han er kendt for sine politiske interventioner på kunstens store etablerede institutioner som MOMA i New York og Venedig Biennalen.

Forbered jer på en kunstner med et stort engagement for morgendagens samfund og bliv klogere på dine medborgere d. 21. juni kl. 13.00 på Vejle Kunstmuseum.

Arrangementet er gratis. Tilmelding er ikke nødvendig.

Udstillingen er blevet til med støtte fra Statens Kunstfond, Billedkunstrådet i Vejle og Knud Højgaards Fond.
Den kan ses indtil 18. august 2019.

Can Art create Empathy?

I juni får Vejle Kunstmuseum besøg af kunstneren Thierry Geoffroy, der via sine dialogbaserede værker, vil teste graden af empati i byen.

læs mere

Vejle Kunst­museum

Kunst er inspiration! Det er vitaminer og krydderi til livet. Det er smukt. Sjovt. Spændende. Og ikke mindst udfordrende!

læs mere