vm-loop
læs højtvm-speaker

Vingsted Jernalder sætter rammen for en tidrejse tilbage til år 0. Tager I med, vil i komme til at leve (næsten) som man gjorde i jernalderen

En anden tid - et andet sted.

Til forskel fra vores Sommerhøjskole er her ingen smutveje, og tingene tager den tid tingene tager.

Vi står op med hønsene og går i seng med mørket, og dagen igennem arbejder vi for at overleve. Dyr og marker skal passes og maden laver vi af de ting vi finder i naturen såsom fisk, bær, urter og grøntsager. Kornet fra markerne bliver til mel som vi laver fladbrød af. Måske slagter vi en høne.

Arbejdsopgaverne udfører vi i fællesskab og med opgaver til store og små jernaldermennesker. Hvis der er tid, kan man prøve kræfter med forskellige jernalderhåndværk. Det kan f.eks. være at fremstille ting i træ, flette kurve, pottemagerarbejde, væve eller prøve kræfter med hammeren i smedjen.

Tiden er en anden og der findes ingen moderne teknologi. Rigtig jernalderbeklædning er selvfølgelig heller ikke nylon- og bomuldstøj, men alle er klædt i jernaldertøj, som af vævet af uld i smukke mønstre.

I skal bo og arbejde sammen med andre familier på vores tre store jernaldergårde. Her sover man på halmmadrasser og dejlige, bløde skind, falder i søvn med duften af bål i næsen og vågner op til lyden af svalerne, der suser ind og ud af åbningerne i taget. Man ved ikke, hvad klokken er, men det er også lige meget.

Så kom med på fortidslejr i Vingsted Jernalder og oplev på egen krop hvordan man levede for 2000 år siden.
Vejlemuseernes medarbejdere vil ugen igennem guide og vejlede jer.

Vi holder to jernalderlejre: Sommerhøjskole i uge 27, der er hyggelig og familievenlig, samt Fortidslejr i uge 28, som er primitiv og med meget mere jernalder.

Vingsted jern­alder

Vingsted jernalder er et af Danmarks største rekonstruerede jernaldermiljøer, hvor huse, marker, smedje, offersted og husdyr udgør en hel jernalderbosættelse. Her kan du deltage i aktiviteter, der tager udgangspunkt i, hvordan livet var for jernaldermenneskene.

Læs mere