Snak med mad i munden: Er oldtidsmad fremtidsmad?
Kom til fællesspisning med foredrag og dialog, hvor vi sætter fokus på fremtidens mad og madkultur, med rødder i fortiden.
Hvordan har vores madvaner, måltider og madkultur ændret sig siden fortiden og hvordan sætter vi smag på fremtiden?
Aftenens menu er sammensat og tilrettelagt med dybe historiske rødder, der giver dig et unikt indblik i dine forfædres mad, men krydret med et moderne twist, der bygger bro mellem fortid og fremtid.
Vi har inviteret to spændende og dygtige oplægsholdere, der vil byde ind med deres syn på dansk madkultur med relevans for dagsaktuelle emner som klima, bæredygtighed og identitet.
Nina Bauer er madhistoriker og udforsker vores madkulturs rødder. Hun ser mad som brobygger mellem fortid og fremtid, da vi som mennesker, altid har haft brug for mad. Men hvad vi har spist, hvordan vi har tilberedt vores retter, og hvad vi har tænkt om vores mad har ændret sig gennem historien?
Jonatan Leer er forsker indenfor madkultur og madforbrug, hvor han har berørt emner som: Mad og maskulinitet, nyt nordisk køkken og hipstermad. Han fortæller levende og inddragende om vores forhold til mad og måltider.
Vi lægger op til samtale under middagen omkring dine egne madvaner, måltidstraditioner og holdninger til fødevarerne på tallerkenen. Kom og spis med – og snak med mad i munden!
I kan helt gratis besøge Kulturmuseets aktuelle særudstilling MAD – Danmarkshistorien bid for bid inden vi spiser.
MAD tegner, med tre markante historiske nedslag, en linje fra bondestenalderen over middelalderen til første halvdel af det 20. århundrede, hvor det vi spiser, har ændret verden.
Pris: 85 kr voksne / 50 kr børn
Aftenen er arrangeret i et samarbejde mellem Kulturmuseet, Spinderihallerne og Plantebranchen.