vm-loop
læs højtvm-speaker

Læs om hvordan nutidens ukrudt gav duft og smag til jernalderfolkets måltider.

Ting vi i dag anser som ukrudt, var noget man i jernalderen ikke opfattede som ukrudt. Sidst på vinteren kunne man bl.a. bruge spergel, som i dag er ukrudt, til at få maden til at række længere.

Vi ved fra arkæologiske udgravninger, at markerne i jernalderen var meget små. De lå som små indhegnede jordlodder tæt på landsbyen. På jernalderbondens marker voksede kornsorter som byg, hvede og havre.

Der var mange forskellige spiselige planter på jernaldermarkerne: ærter og hestebønner, sammen med strandkål, gåsefod, beder og kvan. Naturen var et stort spisekammer, hvor pastinak, selleri, peberrod og gulerod (som ikke var orange, men hvidgule) voksede vildt sammen med brombær, hindbær, ribs, solbær, æbler, havtorn, skvalderkål, brændenælde og hasselnødder m.m. Desuden er der fundet spor efter timian, merian, mynte og enebær, porse og humle. Det sidste var især vigtigt, når man skulle fremstille øl.