vm-loop
læs højtvm-speaker

Flydende kunst­værker med lyd

Der skal flere sanser i brug for at få den fulde oplevelse ud af årets Floating Art!

Husk at medbringe høretelefoner, når du begiver dig mod fjorden for at se flydende kunst... To steder hører der nemlig lydsider til kunstværkerne, der fuldender oplevelsen.

Neden for Bølgen står betonskulpturerne 'Håbets heltinde' og 'Græder skeletter', skabt af den norske kunstner Marit Benthe Norheim. Til værkerne hører lydværker skabt af den norsk-britiske komponist Tonje Terese, der her opererer under et af sine mange alias, MIRRORship.

Tonje Terese forholder sig stærkt til havet og dets væsener og tilstande i sin musik. Begge kunstnere arbejder i forskellige kunstneriske medier og lægger i dette projekt deres personlige historier sammen til en fortælling om identitet og tilhørsforhold.

Når du bevæger dig lidt ud af lystbådehavnens mole, kommer du tættere på svenske Tor Jonssons værk 'The Reincarnation of MS Marietta'.  Skibets last er lyd – en collage lavet af kassettebånd, som familien brugte til at optage korrespondancer, til at øve sig på maritim-engelsk, lære morsekode, lytte til eventyr og falde i søvn til vuggesange.

Lydfragmenterne kan betragtes som sci-fi digte, der fortæller en historie om at være en del af et skib.

Du kan lytte til værkerne, og læse mere, lige her:

...og når du alligevel har høretelefonerne på, kan du evt. danse lidt til Justin Timberlakes Cry Me a River - der lægger navn til årets udgave af Floating Art - på vejen hjemad! :-)

Floating Art 2019 kan opleves ganske gratis, hele døgnet, til og med Trekantområdets Festuge, der slutter søndag d. 1. september.

Det trykte katalog, der blandt andet indeholder essays af alle de deltagende kunstnere, kan hentes gratis i holderne langs ruten, på biblioteket, hos Visit Vejle på Banegårdspladsen samt på Vejle Kunstmuseum og Kulturmuseet Spinderihallerne.

Du kan også læse meget mere lige her:

Floating Art - Cry Me a River

Floating Art 2019 kan opleves indtil Trekantområdets Festuge slutter 1. september. I år er undertitlen Cry Me a River - og ja, den titel er ganske rigtigt inspireret af Justin Timberlakes store hit fra 2002.

læs mere

Vejle Kunst­museum

Kunst er inspiration! Det er vitaminer og krydderi til livet. Det er smukt. Sjovt. Spændende. Og ikke mindst udfordrende!

læs mere

Foto øverst: David Stjernholm