vm-loop
læs højtvm-speaker

Uhrhøj-skatten

En enorm skat på ca. 2.750 sølvmønter og 8 guldmønter fra middelalderen har igen set dagens lys efter at have ligget i jorden i en skov lige uden for Vejle i ca. 600 år.

  • (Denne artikel er opdateret 1/11 2019 med nye detaljer om fundet af guldmønter og antallet af sølvmønter, samt en række nye fotos nederst. Bemærk at skatten er ikke længere er udstillet på Kulturmuseet Spinderihallerne.)

 

Et langt tilløb 

De første mønter, fra det, der skulle vise sig at blive den største skat fra middelalderen, der nogensinde er fundet på Vejleegnen, blev fundet allerede i marts 2017. Et ældre ægtepar, der gik tur i skoven ved Uhrhøj, fandt fire mønter, liggende på stien mellem kviste og blade, som de indleverede til VejleMuseerne. 

Halvandet år senere, i august 2018, blev endnu en enkelt mønt fundet og indleveret, og i starten af oktober 2019 gik der så for alvor hul på bylden. En mand, der gik tur i skoven, fandt en enkel mønt, og udpegede fundstedet for museet. Da arkæolog Kasper Terp Høgsberg efterfølgende undersøgte området nærmere med metaldetektor, viste det sig, at en enorm mængde mønter nu var skyllet frem. 

“Pludselig eksploderede det bare!”, fortæller arkæolog ved VejleMuseerne Kasper Terp Høgsberg. “Efter at have gået fire meter med detektoren må jeg simpelthen stoppe med at grave mønterne op, når jeg får udslag. Der er alt for mange!” 

Det gik op for den erfarne arkæolog, at der ikke bare er tale om en håndfuld mønter fra en tabt pung, men om en hel skat. I stedet fulgte han sporet for at få overblik over, hvor stort et område skatten er fordelt ud over, og finde det sted, hvor selve nedgravningen har været. 

Det er once in a lifetime at finde sådan en skat

- Kasper Terp Høgsberg, Arkæolog

Lidt længere oppe ad stien gav detektoren et ekstra kraftigt signal for herefter at forsvinde. Kasper Terp Høgsberg gravede forsigtigt ind i skrænten, rundt om stedet hvor selve skatten er gravet ned. Sammen med en tilkaldt kollega udtages skatten som præparat - det vil sige en stor jordklump, der efterfølgende kan udgraves og undersøges systematisk på Konserveringscentret i Vejle. 

Da de graver omkring skatten, finder arkæologerne skår af keramik og stykker af tekstil. Dermed tyder det på, at skatten har ligget i en pose og været nedgravet i en kande eller krukke.

“Det føltes fuldstændig uvirkeligt. Det er once in a lifetime at finde sådan en skat. Det kommer aldrig til at ske igen i min karriere som arkæolog!”, slutter Kasper Terp Høgsberg. 

Fundet vokser

Hele området er blevet afsøgt systematisk med metaldetektor, og der er blevet foretaget en egentlig arkæologisk udgravning, på de steder hvor dele af skatten har ligget dybt i jorden. Det har vist sig at skatten er meget større end først antaget, da den har været fordelt ud over et meget større område end vi først troede. 

Som del af et større klimatilpasningsprojekt i området, og efter et stort jordskred på stedet i januar 2015, er der blevet anlagt en række regnvandsbassiner og en ny sti. Arkæologerne formoder, at først jordskredet og dernæst gravearbejdet i forbindelse med genopretningen, har forstyrret nedgravningen, så skatten er blevet spredt ud over et stort område på skrænten. Mønter der er endt i de øvre jordlag er skyllet frem, når det har regnet meget, og er altså blevet fundet af opmærksomme borgere i årenes løb.

I alt er der fundet i omegnen af 2.750 sølvmønter langs stien og skrænten på Uhrhøj, og intet mindre end 8 flotte guldmønter er ligeledes dukket frem af skovbunden. Det nøjagtige antal mønter kendes ikke endnu, da dele af det enorme fund endnu ikke er optalt og et ukendt antal mønter stadig ligger i resterne af krukken, som de blev nedgravet i, dengang midt i 1400-tallet. Skatten er den næststørste fra perioden, nogensinde fundet i Danmark.

Fundstedet har desværre været udsat for natlig røvergravning, hvor ukendte gerningsmænd kan have stjålet et ukendt antal mønter. Hærværket er meldt til politiet, og området har i en periode været videoovervåget, for at sikre skatten mod yderligere tyveri.

Det er en mulighed at skovtursgængere kan have fundet mønter fra skatten i løbet af de sidste par år, uden at vide hvad det er. Der lyder derfor en stor opfordring fra VejleMuseerne, om at indlevere eventuelle gamle mønter man måtte have fundet på Uhrhøj.

Nederst i artiklen kan du se en række billeder af skatten, og røntgenfotos af præparatet (altså den jordklump hvori resterne af krukken endnu ligger).

Hansestædernes storhedstid 

Størstedelen af sølvmønterne i det enestående fund er slået i de tyske hansestæder og kan dateres til tiden omkring år 1400. Der er også danske mønter i mellem, og en af disse, ved vi med sikkerhed, blev slået i 1424. Derfor kan vi konkludere, at skatten er nedgravet efter dette årstal og formodentlig indenfor de følgende 20-30 år.

Guldmønterne er 'lübske gylden' - altså mønter slået i Lübeck. Tidsmæssigt er de fra samme periode som resten af skatten.

De fleste af sølvmønterne er af mønttypen ‘witten’, som er tidens gængse mønttype. En witten kunne deles i fire penning. Havde man tre witten, kunne de veksles til en skilling. En hurtig overslagsberegning viser, at mønterne repræsenterer en samtidsværdi svarende til mere end 30 køer. Dermed er der bestemt ikke tale om småpenge, men om en betragtelig formue. 

I første halvdel af 1400-tallet var Erik af Pommern konge i Danmark. Efter en forholdsvis rolig periode under Magrethe den Første var tiden præget af konflikter med de nordtyske Hansestæder, der med mellemrum blussede op til egentlig krig. 

Sammensætningen af danske og tyske mønter, der svarer til lignende fund fra perioden, fortæller os, at Hansestæderne, på trods af konflikter, var Danmarks vigtigste handelspartner på den tid. Havde skatten været 500 år ældre, ville den have indeholdt engelske mønter, og et par hundrede år senere ville den have været præget af samhandelen med Holland. 

Når skatten er blevet undersøgt nærmere og har fået en mere præcis datering, vil den være med til at fortælle den store historie om handel og magt i den europæiske middelalder. Skatten er den første af sin art fra perioden, fundet på Vejleegnen, og vil derfor kunne nuancere den lokale historieskrivning. 

Måske en rigtig røverhistorie? 

Hvor der i dag er en skovsti, gik i middelalderen landevejen mellem Vejle og Jelling. Man kan levende forstille sig, hvordan en købmand har gemt sin formue i skoven, inden han er rejst det sidste stykke ind til markedet i Vejle og aldrig fik mulighed for at grave den op igen. 

Eller måske har en landevejsrøver brugt den nedgravede krukke til opbevaring af sit bytte for ikke at risikere at miste det til en misundelig kollega? Hvad der præcis er sket, kommer vi nok aldrig til at opklare, men en snoet skovvej mellem store træer og høje skrænter har utvivlsomt været et oplagt sted at begå landevejsrøveri. 

Mønterne repræsenterer en samtidsværdi svarende til mere end 30 køer

Skatten udstilles igen i 2020

Flere tusinde mennesker besøgte i uge 42 og 43 Kulturmuseet Spinderihallerne, hvor Uhrhøj-skatten var udstillet. I november måned overtages montrerne af spændende fund fra de aktuelle udgravninger på Rådhustorvet og i december af en udstilling, der markerer afslutningen på Parasportens År i Vejle.

Uhrhøj-skatten vender dog tilbage i 2020, hvor de 8 flotte guldmønter også vil bliver udstillet. Åbningsdatoen er endnu ikke fastlagt, men følg med her på hjemmesiden, på Kulturmuseets Facebookside eller tilmeld dig VejleMuseernes nyhedsbrev, hvor den nye udstilling annonceres, så snart detaljerne er på plads.

Guld & Kaos

Særudstilling om jernalderens guldofringer på Kulturmuseet Spinderihallerne. Se Hjarnøskatten, og mærk det kaos, der ramte verden, da solen forsvandt!

læs mere

Arkæologi

I VejleMuseernes arkæologiske ansvarsområde ligger både Egtvedpigens bronzealderhøj og Harald Blåtands Jelling. Men det er kun en flig af alle de fantastisk spændende spor efter fortiden, vi hele tiden graver frem. Følg med i arkæologernes arbejde.

læs mere

Kultur­museet Spinderi­hallerne

Kulturmuseet Spinderihallerne er et museum, hvor ingen siger ”fingrene væk” – tværtimod gælder ”fingrene frem”, for her man må gerne røre ved tingene.

læs mere