Fund i gravene
Rosenkranse, glasperler og kistesøm.
Der er ikke fundet mange genstande i gravene på Rådhustorvet, det er ikke underligt da der er tale om kristne begravelser. Når arkæologerne graver grave fra forhistoriske perioder er det ofte, at der findes gravgaver sammen med den gravlagte.
I kristen tid er det kutyme at den døde bliver gravlagt så enkelt som muligt og normen har været at man er blevet svøbt i et ligklæde og lagt i jorden uden kiste, man har med andre ord mødt sin skaber som man blev født, uden noget jordisk gods.
Største delen af de fund, der derfor er gjort i gravene, har karakter af ting, der er tabt i området som f.eks. skår af keramik og udefinerbare jernstumper. Der er dog også fund af genstande som har haft med begravelserne at gøre.
Den største af disse fundgrupper er kistesøm, som på trods af at det langt fra var normalt at man blev gravlagt i kiste, alligevel blev fundet flere steder, oftest lå de omrodet i kirkegårdsjorden men i enkelte tilfælde lå de in situ og gjorde det muligt sammen med kistespor at fastslå at den døde var begravet i en kiste.
Perler af glas, rav og ben
En anden genstandstype der blev fundet i flere grave er perler. De perler vi har fundet, er lavet af flere forskellige materialer, vi har fundet nogen i både glas, rav og ben. Perler er ikke et usædvanlig fund i kirkegårdskontekst, idet man i nogle tilfælde gravlagde den døde med en rosenkrans.
Rosenkransen blev i middelalderen set som et bevist i sig selv på de fromme gerninger man havde udført, og da den samtidig blev båret som amulet til beskyttelse mod skærsilden efter døden, var det vigtigt at man havde den på sig ved døden, og at man fik den med sig i graven.
Rosenkransen blev brugt når man bad bønner og udførte den såkaldte rosenkransandagt, der blev betragtet som en god gerning og kunne give aflad. I dag er der 55 perler i en rosenkrans, 50 mindre perler, som hver illustrerer, at man beder en Ave Maria bøn og 5 større perler, der symboliserer, at man beder et fadervor.
I middelalderen har der ikke på samme måde været regler for, hvor mange perler en kæde skulle bestå af, blot at de to bønner blev bedt i forholdet 1 Fadervor og 10 Ave Maria. Det kan derfor være svært at sige, hvor stor en del af en kæde vi har fundet.
Der var som sagt perler i flere af gravene på Rådhustorvet. I nogle grave fandt vi kun en enkelt eller ganske få perler, men i særligt to grave var antallet mere imponerende.
I en grav fandt vi 10 perler, primært fremstillet i glas og rav liggende ved halsen på den afdøde. Perlerne var ret forskellige i udseende. I en anden grav lå der i venstre side af brystkassen på den afdøde 19 perler af ben, perlerne var utrolig ens i udformning og udseende og er den mest komplette rosenkrans vi fandt.
Graven var desværre forstyrret ved venstre arm og den resterende del af kæden kan være gået tabt i den situation. Perlerne har uden tvivl været “Ave Maria perler” og man kan undre sig over at de større perler fra Fadervor bønnen mangler, dette kan dog helt lavpraktisk skyldes at de har været lavet af et andet materiale som f.eks. træ, som der ikke er blevet bevaret i jorden.
Rådhustorvet
Arkæologi
I Vejlemuseernes arkæologiske ansvarsområde ligger både Egtvedpigens bronzealderhøj og Harald Blåtands Jelling. Men det er kun en flig af alle de fantastisk spændende spor efter fortiden, vi hele tiden graver frem. Følg med i arkæologernes arbejde.
Læs mere