vm-loop
læs højtvm-speaker

Skeletter med skavanker, og måske et klosterhospital.

Ved udgravningerne på rådhustorvet er der registreret 126 grave samt områder med kirkegårdsjord, hvor der ligger flere begravelser, men hvor det på grund af anlægsarbejdet ikke var nødvendigt at udgrave længere ned. Det vil sige at der stadig ligger en del urørte begravelser under den nuværende brolægning.

Det var dog nødvendigt at udgrave og optage 102 skeletter i forbindelse med projektet. Disse skeletter repræsenterer alle aspekter af livet lige fra små børn til gamle mennesker. Den største del af begravelserne lå i området foran og nord for den nuværende rådhustrappe, men enkelte grave er også udgravet under toiletgulvet i kælderen på rådhuset samt i området syd for trappen.

To skeletter foran Rådhuset
Skeletterne lå tæt nord for trappen foran Rådhuset

Hvor langt kirkegården har strakt sig ud på Rådhustorvet ved vi desværre ikke, da torvets midte er blevet forstyrret af gravninger i nyere tid, blandt andet til et større beskyttelsesrum, som blev opført på torvet i 1940’erne.

Fra ældre udgravninger i Klostergade og området ved arresten, som blev gravet i 1982, 1993 og 1995 i forbindelse med renovering af gadebelægningen i Klostergade og indretning af arresten, fremkom der omtrent 60 middelalderlige begravelser. Opmålingerne fra de ældre undersøgelser viser tydeligt en tendens til, at koncentrationen af begravelser var størst mod vest i Klostergade og ved Arresten, mens den mod øst, ud mod Rådhustorvet, var klart aftagende og nærmest uden begravelser.

Derfor var det lidt en overraskelse at der var så mange begravelser i hjørnet af torvet nord for rådhustrappen.

Udgravningen af begravelserne på torvet giver os vigtig ny viden om Vejle i middelalderen. Efter endt udgravning er skeletterne blevet transporteret til ADBOU, der er en antropologisk afdeling på Syddansk Universitet.

Her bliver knoglerne vasket og gennemgået af fagfolk. Når antropologerne er færdige med deres arbejde vil skeletterne være alders og kønsbestemt samt eventuelle sygdomstegn og evt. dødsårsag registreret.

Ud over den åbenlyse information om de enkelte døde, så er materialet af en størrelse som åbner op for at sige mere generelle ting om datidens levevilkår i Vejle.

Man skal dog huske på, at de døde på Klosterets kirkegård er folk, der har haft penge nok til at betale munkene for at blive begravet her. Det er således ikke alle sognets børn, der er begravet her. Den eneste sognekirke og kirkegård i Vejle i middelalderen – faktisk helt op til 1826 – er Skt Nicolaj Kirke.

Nogle sygdomme og traumer kunne arkæologerne allerede se under udgravningen. Faktisk var der overraskende mange skeletter, der havde synlige sygdomsspor og helede brud. Denne liste vil helt sikkert blive længere når antropologerne har kigget på materialet.

Hvis andelen af sygdomsspor viser sig at være markant forhøjet i sammenligning med andre middelalderlige kirkegårde, så kan det indirekte måske fortælle os, at der har været hospitalsvirksomhed på klosteret. En sådan virksomhed ved vi intet om på nuværende tidspunkt.

Faktisk kender vi først til oplysninger om hospital i Vejle, da det nævnes første gang i 1539.

Det er dog meget sandsynligt, at en sådan hospitalsvirksomhed har fundet sted på klosteret, da mange andre klostre ydede denne service. Det vil også forklare, hvorfor man først omtaler et hospital i Vejle efter reformationen – der har simpelthen ikke været behov for en sådan instans før klosteret blev nedlagt.

Arkæologi

I VejleMuseernes arkæologiske ansvarsområde ligger både Egtvedpigens bronzealderhøj og Harald Blåtands Jelling. Men det er kun en flig af alle de fantastisk spændende spor efter fortiden, vi hele tiden graver frem. Følg med i arkæologernes arbejde.

Læs mere

Kultur­museet i Vejle

Kulturmuseet fortæller danmarkshistorien set fra Vejle – fra oldtiden til i går.

Læs mere