vm-loop
læs højtvm-speaker

Ved udgravningerne på torvet lykkedes det at finde enkelte spor efter livet i Vejle inden tiggermunkene flytter ind i byen.

Fra Skriftlige kilder ved vi, at klostret er oprettet på privat initiativ af stormanden, drosten Laurids Jonsen formodentlig i hans senere leveår, forud for hans død 1340.

Laurids Jonsen ejede meget jord i Vejleområdet og var en af datidens helt store jordopkøbere. Klostret nævnes første gang 1355, da Lars Jonsens søn, ridderen Peder Larsen, fik pavens tilladelse til at sælge aflad for at skaffe penge til forbedring af klosterets bygninger, der indtil dette har været opført i træ.

Hånd med Erik Menved-mønt
En af de Erik Menved-mønter, der blev fundet ved udgravningen

Erik Menveds mønter i grøften

Det lykkedes ikke at lokalisere nogle af disse træbygninger som munkene har haft og heller ikke spor efter de bygninger som må have ligget på stedet inden munkene overtager området.

Til gengæld blev der fundet et grøft-forløb, hvis fulde udstrækning vi ikke fik afdækket. Grøften er fundet i et nord-sydgående forløb der starter lidt øst for døren til Restaurant 1401 og som forsvinder ind under rådhustrappen for at dreje vinkelret ind på rådhuset lige nord for døren til toilettet.

I grøftens fyld og i gravene over denne grøft er der fundet rigtig meget keramik fra slutningen af 1200-tallet og starten af 1300-tallet. Derudover var der flere mønter, der kan henføres til Erik Menveds tid, han var konge i Danmark fra 1286 til 1319. Vi kan se på grøftens fyld, at den må have stået åben i en vis tid inden den er blevet fyldt op.

Denne opfyldning kan på grund af mønterne først være sket op i 1300-tallet.

Der er formodentlig tale om en by-grøft, der afgrænset det jordstykke som Laurids Jonsen skænkede til klosteret. Et af skeletterne, der lå hen over grøften, må være gravlagt ganske kort tid efter, at grøften er blevet sløjfet. Dette kan vi se, fordi jordlagene er sunket sammen i grøften, og på den måde har de trukket skellettet med ned, så det lå i en unaturlig skrå position.

På tønden

Mellem grøften og det nuværende rådhus blev der under en række af grave fundet en 1 meter dyb nedgravning med spor af en formuldet tønde. Fylden i tønden har været meget organisk og flere steder i tønden er der lag af kalk.

Der er tale om en nedgravet latrintønde, hvor man har brugt kalk til at dæmpe lugtgenerne.

Da latrinet lå under begravelser må det være ældre end kirkegårdens slutfunktionsperiode og da det næppe er sandsynligt, at man har haft et wc på kirkegården, giver det mest mening, at latrinet har været i brug i den periode, der ligger inden munkenes ankomst til byen.

Lige ved siden af latrinet lå en meget stor cirkulær nedgravning på omkring 4 meter i diameter, vi ved at nedgravningen er over 90 cm dyb, men fordi vi ikke har udgravet området til bunds, så ved vi faktisk ikke præcis hvad denne store nedgravning er. Et rigtig godt bud er at der er tale om nedgravningen til en brønd, da disse ofte ser sådan ud.

Det vi kan sige med sikkerhed er, at brønden ligesom latrinet er ældre end kirkegårdens slutfunktionsperiode og dermed også sandsynligvis stammer fra Laurids Jonsens ejendom.

Vi har selvfølgelig taget jordprøver af alle disse anlæg, der sandsynligvis hører til de ældste arkæologiske spor på stedet. Disse prøver bliver nu behandlet og analyseret så vi kan få en C14 datering, der kan hjælpe os med at tidsfæste anlæggene mere præcist og underbygge tolkningerne.

Arkæologi

I VejleMuseernes arkæologiske ansvarsområde ligger både Egtvedpigens bronzealderhøj og Harald Blåtands Jelling. Men det er kun en flig af alle de fantastisk spændende spor efter fortiden, vi hele tiden graver frem. Følg med i arkæologernes arbejde.

Læs mere

Kultur­museet i Vejle

Kulturmuseet fortæller danmarkshistorien set fra Vejle – fra oldtiden til i går.

Læs mere