Nye dimensioner
Svævende mænd i mystiske interiører, 48 blå billeder af ting fundet på gaden, fotos af en smeltende gletsjer i bevægelse og bybilleder, der synes bygget op af tegn og ord.
I denne udstilling præsenteres et udvalg af nyere samtidskunst fra museets samling fra de seneste 25 år. Fælles for kunstnerne er, at de stiller spørgsmål til den verden, vi lever i, frem for at byde på svar.
Materialernes skønhed står ofte i stor kontrast til motivernes forskellige, aktuelle problematikker og åbner op for nye dimensioner.
Værkerne udfordrer, fordi de kan tolkes på mange måder, og inviterer os med på en forunderlig rejse. Vi kan blive næsten rundtossede i mødet med samtidskunsten.
Den nye kunst inviterer både til forundring og engagement hos os, der møder værkerne. De udfordrer os og giver mulighed for, at vi selv – hvis vi vil – kan være med og blive del af, hvad kunsten betyder.
I udstillingen kan du se værker af:
- Nanna Debois-Buhl
- Mads Thomsen
- Trine Boesen
- Jes Fomsgaard
- Andreas Albrectsen
- Adam Jeppesen
- Ole Aakjær
Museets andre udstillinger
Vejle Kunstmuseum
Kunst er inspiration! Det er vitaminer og krydderi til livet. Det er smukt. Sjovt. Spændende. Og ikke mindst udfordrende! Hiv familien op af sofaen, eller tag en god ven under armen, og brug et par inspirerende timer på Vejle Kunstmuseum.
Besøg Vejle Kunstmuseum