Mosens kraft

To grøftegravere var i gang med arbejdet i Haraldskær Mose vest for Vejle en efterårsdag i 1835, da de pludselig stødte på liget af en kvinde. De to mænd trak liget op, politiet blev underrettet, og kvinden blev bragt til undersøgelse på Vejle Sygehus.

Sådan begynder den fantastiske historie om Dronning Gunhild, som nok ikke hed Gunhild, og som i hvert fald ikke var dronning, men som alligevel ikke har heddet andet, siden hun blev fundet.

Norsk sagndronning

Moseliget fra Haraldskær Mose, Vejle-egnens berømte moselig, hører til i en lille eksklusiv gruppe af velbevarede moselig fra Nordeuropas sene bronzealder og tidlige jernalder. Den lille kvinde har samtidig en usædvanlig fundhistorie, der har haft afgørende indflydelse på hendes hidtidige skæbne. Hun er det tidligst fundne, stadig bevarede moselig i Danmark, og nyheden om fundet vakte stor opstandelse i landets medier.

Den københavnske sprogforsker Nils Matthias Petersen kunne med det samme slå fast, at her var tale om sagaernes Dronning Gunhild, en norsk enkedronning, der blev lokket til Danmark af Harald Blåtand med løfte om ægteskab, men i stedet endte sine dage druknet i en mose. På det tidspunkt var arkæologien som videnskab stadig i sin barndom, og det er derfor ikke så mærkeligt, at teorien vandt hurtig udbredelse.

Det var også formodningen om moseligets kongelige byrd, der fik den danske kong Frederik VI til at bekoste en fornem fyrretræskiste, og som var årsagen til, at Dronning Gunhild indtil efteråret 2012 lå udstillet i en åben kiste i Sct. Nicolai Kirke i Vejle.

Fra dronning til moselig

Trods den fornemme begravelse i Sct. Nicolai Kirke gik der kun 7-8 år, før den danske arkæolog Jens Jacob Asmussen Worsaae, selv opvokset i Vejle, helt kunne modbevise, at moseliget fra Haraldskær var den norske Dronning Gunhild. I stedet var hun en af flere kendte, navnløse moselig, der i den nordeuropæiske jernalder havde lidt en grum skæbne i mosen som straf for forbrydelser eller som ofre til guderne.

I dag formodes det, at kvinden stammede fra Limfjordsegnen og endte sit ca. 40-årige liv i Haraldskær Mose i 200-tallet før vor tidsregning og altså mere end 1.000 år før Harald Blåtands tid. Gruppen af moselig i Nordeuropa er siden udvidet til flere hundrede individer, mænd, kvinder og børn, men kvinden fra Haraldskær hører stadig til blandt de bedst bevarede, og det til trods for, at hun ikke, som mange andre moselig, er blevet konserveret. Efter en obduktion i 1835 fik hun stille lov at tørre ind på et bord på Vejle Sygehus. I det lys er det forbløffende, at hun er så velbevaret.

Efter 175 år i Skt. Nikolai kirke er Haraldskærkvinden nu udstillet på Kulturmuseet.