Skoleforløb: De Første Konger
Rejs tilbage til 700-800-tallets Danmark og oplev, hvordan magtkampe, alliancer og tro formede det første danske kongerige. Gennem nyeste forskning, unikke arkæologiske fund, fascinerende fortællinger og sanselige aktiviteter bringer vi historien tæt på eleverne og gør fortiden levende.
Forløbet kan bookes nu på datoer fra 3. februar 2025
Udstillingen ‘De første konger’ fortæller om de første danske konger fra 700-800-tallet, herunder de dramatiske magtkampe mellem Harald Klak og Horik den Første.
Et glemt kapitel i vores historie, før Jelling-dynastiet tog form.
Med udgangspunkt i ny forskning fra kongsgården ved Erritsø, formidler vi historien gennem unikke arkæologiske genstande, sensorbaserede montrer og storslåede illustrationer af tegneserietegner Thierry Capezzone.
En historie fortalt gennem illustrationer, genstande og levende fortællinger
Thierry Capezzone, en af Danmarks mest anerkendte tegneserietegnere, har skabt store illustrationer og en fortløbende fortælling, der skildrer magtkampen mellem de to konger Harald Klak og Horik den Første.
Eleverne bliver aktivt involveret, når de engagerer sig i fortællingen gennem storslåede illustrationer af Thierry Capezzone, udforsker historiske genstande via nyudviklede sensorbaserede montrer og når de involveres i de mange fortællinger undervejs.
Nyeste forskning - fortællingen om Danmarks første konger
Udstillingen tager udgangspunkt i de store bygningsværker, der blev opført i det sydøstlige Jylland i denne periode. Disse bygningsværker, som blev udgravet ved Erritsø, viser tydelige tegn på en stærk kongemagt, der eksisterede længe før, Jelling blev kongerigets centrum.
Vi guider eleverne gennem historien om kongsgårdene, heltekvadene, alliancerne i mjødhallen og mytologien, der var en central del af kongernes magt.
På opdagelse i udstillingen
Eleverne udforsker historien med alle sanser. Efter en guidet introduktion sendes de på opdagelse med aktivitets- og dialogkort, der lader dem tolke fortidens spor og dykke ned i udstillingens fortællinger på egen hånd.
Forløbet afsluttes med en fælles opsamling og evaluering, hvor eleverne reflekterer over deres indsigter og oplevelser – og sætter ord på fortidens fascinerende verden.
Dette er en unik mulighed for at kombinere historisk indsigt med sanselige og engagerende læringsoplevelser.
Fag: Historie
Kompetenceområder efter 6. klasse:
Kronologi og sammenhæng:
Eleverne kan placere historiske begivenheder i tid og forklare deres betydning for samfundets udvikling.
Historiebrug:
Eleverne kan forklare, hvordan historien bruges til at skabe identitet og forståelse af nutiden.
Andre forløb
Undervisningsforløb på Vejle Kunstmuseum og Vingsted jernalder
Skoleforløb på Vejle Kunstmuseum
På Vejle Kunstmuseum får dine elever kunstoplevelser, som tager udgangspunkt i livet og hverdagen. Vi inviterer til at gå på opdagelse i kunstens verden igennem bl.a. billedsamtaler, sanselige oplevelser, æstetiske læreprocesser, dialog og bevægelse.
Se forløb på kunstmuseetSkoleforløb i Jernalderen
I Danmarks største rekonstruerede jernalderlandsby byder vi på oplevelser, fællesskab og fordybelse. Vingsted Jernalder tager hvert år i mod 3-4.000 skolebørn fra 0. til 9. klasse, der i 1-3 dage bor og lever i jernalderen. Eleverne kommer helt tæt på livet i jernalderen, og de oplever, hvordan dagligdagen i landsbyen fungerer.
Se forløb i Vingsted jernalder