HEXS. Ordets og bille­dets magt

Hundredårsjubilæet for reformationen var kongens anledning til at stramme grebet i bekæmpelsen af befolkningens umoralske og syndige levevis. Kongen indførte derfor en række forordninger; love, som havde til formål at bekæmpe synden, ensrette og disciplinere befolkningens tankesæt og genoprette den kristne moral. Blandt disse forordninger var den såkaldte trolddomsforordning, som blev af afgørende betydning i de mange hekseprocesser, der efterfølgende blev ført i Danmark. Den præciserede hvilke handlinger, der skulle betragtes som henholdsvis hvid og sort magi – og skulle retsforfølges derefter.

Der fandtes allerede på dette tidspunkt en lovgivning omkring sort magi, den skadevoldende trolddom, men Christian den Fjerdes lovgivning mod den hvide magi – de ’kloge folk’ – var den første af sin slags.

Heksejagtens ord og billeder handlede i høj grad om at skabe definitioner på det farlige – det, der forstyrrede samfundets orden og anstændige, gudfrygtige menneskers fred. Definitionerne på dette væsen kom ud til folket igennem ord og billeder, der advarede om faren med pædagogisk hjælp fra retoriske fjendebilleder.

Igennem sproget blev heksen i samtiden defineret igennem lovgivningen, Bibelen og den religiøse propaganda. I dombøgerne med referater fra domsafsigelserne beskrives nøgternt hvilke forbrydelser, de henrettede var blevet anklaget for. Ved at læse domsreferaterne hvirvles nutidens læsere ind i en verden, hvor skade på naboens kvæg var en af de primære årsager til bålstraffen.

Også igennem visuelle skildringer af heksen blev der tegnet et billede af den arketypiske heks og hendes djævelske handlinger. I nogle billeder blev hun skildret som en helt anonymt udseende kvinde, der alene kunne kendes på sine rædselsfulde handlinger. Hun kyssede Djævelen bagi, spiste børn og andre ugudelige ting. Bortset fra det kunne hun være hvem som helst iblandt os – din nabo. I andre billedlige fremstillinger havde hun karakteristisk lange bryster og krum næse og red nøgen overskrævs på Djævelen i bukkeskikkelse.

Heksen blev fra starten næsten udelukkende fremstillet i kvindeskikkelse, og selvom også mænd var ofre for hekseudryddelsen, er koblingen mellem det farlige feminine og moralens fordærv fortsat som et vedvarende element i hekseskildringer op til vor tid.

Projektet bestod dels af to særudstillinger på Kulturmuseet og Vejle Kunstmuseum, samt af en antologi tilknyttet de to udstillinger. Du kan læse mere om udstillingerne nedenfor.

Videnskabelige publikationer tilknyttet projektet

Ejstrud, J. U. & Grøne, T. 2017:

Hexs: ordets og billedets magt.

Ejstrud, J. U. og Christensen, B. (2018):

Vitterlige troldfolk. Trolddom, trolddomsangst og hekseprocesser i Sydøstjylland i 1620. I By, Marsk og Geest. Liljebjerget, s. 31-59.

Tak til

Projektet blev støttet af Beckett-Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond og Statens Kunstfond.