Guldhornene
I Guld & Kaos fortælles bl.a. historien om Danmarks måske største nationalskat, guldhornene!
I udstillingen kan I høre mere om den mystik, der omgærder guldhornenes inskriptioner og billedsprog… men først lidt baggrundshistorie:
Fundet af guldhornene
Den 20. juli 1639 fandt kniplepigen Kirsten Svensdatter det lange guldhorn ved Gallehus i Sønderjylland. Eftersom alt jordfundet guld tilhørte kongen, blev hornet afleveret til Christian IV. I dag tilhører jordfundet guld staten, og der bliver stadig udbetalt en danefægodtgørelse til finderen i dag. Den fattige kniplepige modtog dog ikke andet end et skørt i findeløn.
Den 23. april 1734 fandt husmanden Erich Lassen det korte guldhorn tæt ved fundstedet for det lange guldhorn, da han gravede efter ler. Dette horn blev skænket til kong Christian VI, som sørgede for, at der blev udbetalt en findeløn på 200 rigsdaler til den fattige husmand.
Et uerstatteligt tab
Begge guldhorn var udstillet på Det Kongelige Kunstkammer fra 1734-1802. Natten mellem den 4. og 5. maj 1802 brød guldsmeden Niels Heidenrich ind i kunstkammeret og stjal begge guldhorn. Heidenrich smeltede de uvurderlige guldhorn om og lavede smykker og skospænder. I april 1803 anmeldte en anden guldsmed Heidenrich til politiet. Den 30. april tilstod Heidenrich tyveriet og blev idømt livstid i tugthuset.
En stor viden forsvandt med guldhornene. Desværre findes der ikke nøjagtige afstøbninger af guldhornene, så det er vanskeligt at studere og forstå alle guldhornenes detaljer. I dag findes der forskellige upræcise kopier samt tegninger af hornene.
Det lange horn
Vores viden om det lange guldhorn stammer fra Ole Worms beskrivelser og tegninger lavet i 1641. Desværre er tegningerne ikke så nøjagtige, som man kunne ønske sig. Det lange guldhorn var dobbelt. Den inderste skal var af et dårligere guld end den yderste skal. Omkring hornet var der 11 ringe af guld. Hornets ydre kurve målte 75,83 cm, mens den indre kurve målte 65,39 cm. Diameteren ved mundingen var på 31,39 cm. Hornet bestod af i alt 3202,8 gram guld. Det lange guldhorn var udsmykket med en blanding af påloddede figurer i relief samt indpunslede ornamenter. På de nederste seks ringe var der ikke reliefudsmykning, men en mere simpel ornamentik med linjer og bølgebånd, der fulgte hornets længderetning.
Det korte horn
Der findes fire forskellige tegninger af det korte guldhorn, som alle er lavet efter originalen. Den mest præcise af disse er J.R. Paullis fra 1734 i forhold til figurer og stil, og derfor er de gengivet på væggen i udstillingen. Det korte guldhorn bestod også af to skaller. Der er ingen præcise mål af det korte horn, men vægten var syv pund og 11 lod, så det vejede mere end det lange horn. Noget kunne derfor tyde på, at det korte horn oprindeligt har været endnu større. Det korte guldhorn havde fem bevarede ringe, og på siderne var der udsmykket med påloddede relieffigurer samt indpunslede ornamenter.
Runeindskriften på det korte horn
Under hornets munding er en runeindskrift med 32 runer.
Den originale indskrift:
ekhlewagastiR : holtijar : horna : tawido
Oversættelse af indskriften:
Jeg Lægæst : Holtes søn / fra Holt : hornet : gjorde / lod gøre
En sjov detalje: De første 26 runer er kunstfærdigt udformet med dobbeltkontur og skravering. De sidste seks runer er præget med en tynd streg og klemt sammen, så det ser ud til, at skribenten har været ved at løbe tør for plads.
Nøglen til at forstå guldhornene?
Arkæologerne opfatter guldhornenes inskriptioner og figurer som et billedsprog, men tænk, hvis vi kunne knække koden til det!
Det er før lykkedes at knække koden til oldtidens skriftsprog. Det bedste eksempel er fundet af Rosetta-stenen i 1799, der blev brugt til at knække de ægyptiske hieroglyffers kode. På Rosetta-stenen er der nemlig inskriptioner med tre forskellige skrifttyper. Der er både oldgræsk, demotisk og ægyptiske hieroglyffer, og ved at sammenligne hieroglyffer med oldgræsk viser det sig, at hieroglyffer kan læses som et lydsprog.
Tolkninger af guldhornene
På guldhornene er der en levende billedverden, som både er fascinerende og svær at fortolke.
Gennem tiden har der været mange tolkninger af guldhornenes betydning.
Det lange horn er en krigsbasun fra Frode Fredegods tid. Billederne er en allegori over menneskets elendighed og dyriskhed samt en formaning om god dyd og skikke.
- Ole Worm, 1641 (professor i medicin, København)
Figurerne på det lange horn viser kristendommens mysterier, menneskets fald og vejen til salighed.
- Paul Egard, 1600-tallet (præst, Holsten)
Det lange horn forudsiger Svenskekrigen i 1643.
- P. Winstrup, 1644 (biskop, København)
Det lange horn stammer fra Ægypten, og figurerne viser, hvordan alkymister fremstiller guld.
- J.C. Dippel, 1725 (guldmager og fantast, Tyskland)
Druider har gravet hornene ned. Det korte horn er fremstillet kort efter Odins død til minde om ham.
- B. Grauer, 1734 (advokat, Tønder)
Figurerne på det lange horn angiver tiden for tilsynekomsten af kometer, der illustrerer Balders varselsdrømme. Takkerne og zigzag-stregerne på hornet viser solår og måne-måneder og kan bruges til at bestemme, hvornår både Balder og Odin levede. Det lange guldhorn viser, at Odin døde i år 417 e. Kr.
- Knud Henneberg, 1812 (kapellan ved Budolfi Kirke, Aalborg)
Hornene er dekoreret med fortællinger og figurer kendt fra Eddaerne. På det korte horn ses aseguderne Odin, Frej, Tor, Loke og Hermod i det stjerneprydede Valhal. På det lange horn ses Hel og myterne om Loke, Balder og Hel.
- J.J.A. Worsaae, 1881 (museumsdirektør, København)
Begge horn viser scener kendt fra den nordiske mytologi.
- Axel Olrik, 1918 (professor i folklore, København)
De smukke kopier af guldhornene der er udstillet i Guld & Kaos er venligst udlånt af Moesgaard Museum.
Udstillingen kan ses på Kulturmuseet Spinderihallerne i Vejle til 22. marts 2020. Der er altid gratis adgang til museet.