Den korte historie om Vejle

Siden er under opbygning

I oldtiden var Vejleegnen et sumpet vådområde. Først i begyndelsen af 1100-tallet opstod en by på en banke ved et vadested over Vejle Å. Derfor betyder navnet Vejle også netop ’vadested’.

Byen nævnes første gang i kilderne i 1256 som ”Wæthlæ”, og senest for 700 år siden, i 1327, fik man købstadsrettigheder. Et godt opland, handel, håndværk og fiskeri bidrog til byens liv.

I 1500-tallet oplevede Vejle desuden en storhedstids pga. handel med og eksport af okser. Det skabte vækst, og midt i århundredet havde byen omkring 1.500 indbyggere.

Udviklingen blev stoppet af 1600-tallets krige, som førte besættelse, plyndring og sygdom med sig. Vejle blev så hårdt ramt, at rigsrådet i 1646 overvejede at nedlægge byen, og endnu i 1662 lå en tredjedel af bygningerne øde.

Genopbygningen tog tid, og i 1787 havde Vejle kun omtrent 850 indbyggere. 1700-tallet bød dog på fremgang, og i 1796 blev Vejle Amt oprettet med byen som administrativt centrum. Anlæggelsen af en ny havn i 1826 gav handlen bedre vilkår, og det understøttede den tidlige industri langs Vejle Å og Grejs Å, men frem til midten af 1800-tallet var det stadig købmændene, der prægede byen.

I anden halvdel af 1800-tallet tog industrialiseringen fart. Jernbanen kom til Vejle i 1868, og bedre veje knyttede byen tættere til oplandet. Spinderier, væverier og andre fabrikker skabte arbejdspladser, mens havnen udviklede sig til industrihavn.

C.M. Hess’ Jernstøberi blev en af byens vigtigste virksomheder, men ellers fik tekstilindustrien stor betydning. Med virksomheder som Vejle Bomuldsspinderi, Windfeld-Hansens Bomuldsspinderi og Vejle Dampvæveri fik Vejle tilnavnet ’Danmarks Manchester’, og ligesom i den engelske industriby var ådalens fugtige luft en fordel i en tid før klimaanlæg.

Industrien tiltrak mange arbejdere, som især bosatte sig i Vestbyen. Fra omkring 9.000 i 1890 var indbyggertallet mere end fordoblet i 1920. Alligevel var det ikke kun industrien, som satte Vejle på landkortet. Det naturskønne, bakkede landskab og restaurationerne gjorde fra slutningen at 1800-tallet Vejleegnen til et populært rejsemål og kendt som ’Danmarks Schweiz”.

I 1940 stod håndværk og industri for mere end halvdelen af beskæftigelsen for Vejles 31.000 indbyggere. Efterhånden flyttede fabrikkerne ud af centrum og væk fra boligkvartererne, f.eks. rykkede Dandy til Nørremarken i 1972. Midtbyen blev fornyet med boliger og serviceerhverv, og en permanent gågade så dagens lys i 1980.

Fra 1970’erne mistede tekstilindustrien sin dominerende rolle, og i 1999 lukkede først Windfeld-Hansens Bomuldsspinderi og siden De Danske Bomuldsspinderier i 2005. Sporene kan stadig ses i Danmarksgade, hvor fabriksbygningerne nu er ungdomsboliger, mens Spinderihallerne huser et innovations- og udviklingsmiljø samt Kulturmuseet.

Byens forandring fortsatte i 2000’erne, hvor ’Bølgen’ og ’Fjordenhus’ blev nye vartegn langs havnefronten. I dag præges Vejle af handel, service, uddannelse, kultur, og vest for centrum tager Ny Rosborg form som en ny bydel. I 2026 blev Vejle desuden universitetsby, da man tog imod de første universitetsstuderende fra Syddansk Universitet.