
FOREDRAG: Året der gik i arkæologien
2025 har været endnu et travlt år for Vejlemuseernes arkæologer. Hør om årets mange spændende fund og udgravninger.
I foredraget fortælles bl.a. om udgravningen ved Løsning Søndermark, hvor der blev fundet flere langhuse og halbygninger med ofringer af våben- og hærudstyr. Foruden store mængder af lanser, spyd og sværd bestod våbendeponeringerne af en ringbrynje og en romersk kamhjelm, som er den første af sin slags i Danmark.
I årets løb har museets arkæologer også udgravet bopladser fra bronzealderen, jernalderen og middelalderen der har givet ny viden om vores tidligste historie. Også i Vejle midtby har arkæologerne haft travlt med at følge ledningsarbejder, og er dermed blevet klogere på Vejles ældste historie.
Under foredraget vises også nogle af de mange detektorfund der i løbet af året er indleveret fra Vejlemuseernes ansvarsområde.
På tværs af Vejlemuseerne
Andre aktiviteter

SPRØDE SØNDAGE: Mød forfatter Theis Ørntoft og oplev udstillingen 'Frugtbar'
Mød forfatter Theis Ørntoft i samtale med Maria Louise Elgård Rasmussen fra Vejle Bibliotekerne i en samtale om dystopi, håb og vi menneskers forhold til naturen

SPRØDE SØNDAGE: Katinka Fogh Vindelev musik og poesi til jorden
Start søndagen med strygermusik og sopransang, når Katinka Fogh Vindelev inviterer til en intim musikalsk oplevelse - og et inspirerende oplæg, der giver indblik i skabelsen af et værk i kreativt samarbejde med bl.a. digter og antropolog Sofie Isager Ahl.








