
FOREDRAG: Året der gik i arkæologien
2025 har været endnu et travlt år for Vejlemuseernes arkæologer. Hør om årets mange spændende fund og udgravninger.
I foredraget fortælles bl.a. om udgravningen ved Løsning Søndermark, hvor der blev fundet flere langhuse og halbygninger med ofringer af våben- og hærudstyr. Foruden store mængder af lanser, spyd og sværd bestod våbendeponeringerne af en ringbrynje og en romersk kamhjelm, som er den første af sin slags i Danmark.
I årets løb har museets arkæologer også udgravet bopladser fra bronzealderen, jernalderen og middelalderen der har givet ny viden om vores tidligste historie. Også i Vejle midtby har arkæologerne haft travlt med at følge ledningsarbejder, og er dermed blevet klogere på Vejles ældste historie.
Under foredraget vises også nogle af de mange detektorfund der i løbet af året er indleveret fra Vejlemuseernes ansvarsområde.
På tværs af Vejlemuseerne
Andre aktiviteter

Efterårsferie på Kulturmuseet
Tag familien med på Kulturmuseet i efterårsferien, og slip både fantasien, kreativiteten og eventyrlysten løs!

Mission: 'Overlev krigen – sammen!'
Kast jer ud i opgaverne, åbn kisterne og træf svære valg undervejs i Kulturmuseets store særudstilling Krig, kaos og overlevelse.

Lad det SKE! – Skab din egen særlige sølvskat.
Ting kan fortælle historier – også om os

Efterårsferie på Vejle Kunstmuseum
Klip, skab, leg og gå på opdagelse! I efterårsferien inviterer Vejle Kunstmuseum hele familien indenfor til Hokusais fantastiske univers med børnefernisering, familieomvisning, kreative værksteder og masser af oplevelser for små og store.
