Skoleforløb
Prøv et håndværk og bring et offer i jernalderen. Konstruer en virkelighed og se på dig selv. Grav fortiden op. Mærk historien. Vejlemuseernes skoletilbud dækker både kunst, historie og arkæologi.
Vi bevarer og formidler vores fælles kunst- og kulturarv og byder eleverne velkommen i anderledes undervisningsmiljøer.
For alle tilbud gælder det som udgangspunkt, at der skal bookes mindst 14 dage i forvejen. Vingsted jernalder har særlig tilmeldingsprocedure.
Se vores tilbud herunder.
Skoleforløb på Kulturmuseet
Kulturmuseet i Vejle fortæller danmarkshistorien set fra Vejle – fra oldtiden til i går. Samlingerne strækker sig fra jernalderen år 500 f.Kr til ca. år 1000, til nyere tids historie fra 1850-tallet og frem til i dag. Vi bruger historien aktivt i skoleforløbene, og har fokus på dialogbaseret undervisning, at eleverne udvikler historisk empati og at de får en forståelse af, hvordan fortiden påvirker nutiden.
Læs mereSkoleforløb på Vejle Kunstmuseum
På Vejle Kunstmuseum får dine elever kunstoplevelser, som tager udgangspunkt i livet og hverdagen. Vi inviterer til at gå på opdagelse i kunstens verden igennem bl.a. billedsamtaler, sanselige oplevelser, æstetiske læreprocesser, dialog og bevægelse.
Læs mereSkoleforløb i Jernalderen
Du kan SENEST FREDAG 22.04 2022 tilmelde grupper til skoleåret 2022-23 I Danmarks største rekonstruerede jernalderlandsby byder vi på oplevelser, fællesskab og fordybelse. Vingsted Jernalder tager hvert år i mod 3-4.000 skolebørn fra 0. til 9. klasse, der i 1-3 dage bor og lever i jernalderen. Eleverne kommer helt tæt på livet i jernalderen, og de oplever, hvordan dagligdagen i landsbyen fungerer.
Læs mere