vm-loop
læs højtvm-speaker

Egtved­pigens Verden

Vejlemuseerne er i fuld gang med at realisere det store museumsprojekt, der skal fortælle den spændende historie om Egtvedpigen. Lige der, hvor hun blev stedt til hvile en sommerdag for 3.500 år siden.

Egtvedpigens Verden på Finansloven

Om et par år åbner det nye oplevelsescenter Egtvedpigens Verden.

"Egtvedpigens historie er hele Danmarks historie. Vi er utrolig glade for det ekstra rygstød Folketinget har givet et allerede stærkt og finansieret projekt. Det åbner for endnu flere muligheder for at fortælle den vigtige historie endnu bedre" udtaler Flemming Hedegaard, chef for Vejlemuseerne, der står bag det store projekt.

Vejlemuseerne har arbejdet i mere end 10 år på at skabe et passende univers, som kan formidle Egtvedpigens og bronzealderens historie. Ambitioner er at give folk mulighed for at udforske og lære i det samme landskab, som Egtvedpigen levede i for 3500 år siden.

Projektet er støttet indtil videre støttet med 15 mio. af Nordea-Fonden, 15 mio. af Vejle Kommune og 3 mio. på Finansloven for 2024.

Hvem var Egtvedpigen?

Det kommer det nye og bæredygtige museum, Egtvedpigens Verden, til at give svar på. Gennem leg og bevægelse inviteres gæsterne til at gå på opdagelse i det selvsamme landskab, som Egtvedpigen levede i tilbage i bronzealderen. Museet lader nemlig naturen og landskabet være en integreret del af historiefortællingen.

Egtvedpigens Verden bliver en interaktiv og engagerende oplevelse, der udforsker og formidler historien om Egtvedpigen, et af Europas mest betydningsfulde bronzealderfund. Her vil publikum blive inviteret til at tage på en rejse tilbage i tiden gennem leg, bevægelse og fortælling i landskabet.

Egtvedpigens Verden skal inspirere både lokale og besøgende fra hele verden til at engagere sig i historien og kulturarven.

Et museum vendt på vrangen

Sidste år vandt AART architects idékonkurrencen, som lægger grundstenene for Egtvedpigens Verden. Med sin forståelse for landskabet og den cirkulære tankegang skaber vinderprojektets elementer en tydelige overgang fra nutidens verden til Egtvedpigens Verden, når gæsterne ankommer til stedet.

Det var et enigt dommerpanel, der pegede på AART architects som vinder af idékonkurrencen.

"Vinderprojektet har vist stor forståelse for, hvordan landskabet på bedste vis bliver en del af formidlingen. Samtidig har de skabt en bygning med både sanselighed og stoflighed og med inspiration fra den cykliske tankegang, som prægede kvindelivet i bronzealderen", siger Flemming Hedegaard, museumschef for Vejlemuseerne.

Illustrationer fra vinderprojektet:

 

Illustrationer: AART Architects

Bronzealderen, vikingetiden og ådalen bindes sammen i omfattende Hærvejsprojekt

Nordea-fonden har støtte det store Hærvejsprojekt i Vejle Kommune med i alt 45 millioner kr, til tre hovedprojekter: Egtvedpigens Verden, Haraldskær Avlsgård og gården Anesminde i Jelling. Støtten matches med et tilsvarende beløb fra kommunen.

"Hærvejen har altid været en vigtig del af vores identitet. Lige fra bronzealderen over vikingetiden til nutiden, hvor der hvert år vandres og cykles på den historiske rute. Med støtten fra Nordea-fonden får vi en enestående mulighed for at udfolde Hærvejens fulde potentiale - både for turisterne, men også lokalt".

- Jens Ejner Christensen, borgmester i Vejle Kommune.

Om Egtvedpigens Verden

Egtvedpigen er et af de mest velbevarede fund fra bronzealderen, vi har i Danmark. Hun giver os et unikt indblik i en anden verden og er med til at udvide vores forståelse af bronzealderen og det liv, de levede for 3.500 år siden.

Egtvedpigens Verden er et moderne museum, hvor gæsterne inviteres til at gå på opdagelse i den selvsamme jord, som Egtvedpigen gik på for 3.500 år siden. Museet og formidlingen vil skifte med årstiderne, som livet også gjorde dengang.

Egtvedpigens Verden kommer til at rumme fem temaer:

  • Den unge kvinde
  • Bronzealderens mytologi
  • Barnets hemmelighed
  • Fjerne forbindelser
  • Egtved i bronzealderen.

Til sammen danner de fem temaer rammen om det liv, der blev levet netop på fundstedet for Egtvedpigens grav. Hvor landskabet var omdrejningspunkt for en hverdag med landbrug, bopladser og gravhøje.  

Noget af det, der kendetegnede livet i bronzealderen, var behovet for at rejse over store og små afstande, og her udgjorde hærvejen en hovedfærdselsåre. Derfor bliver Egtvedpigens Verden integreret i hærvejsruten som et naturligt og inspirerende ophold.

Egtvedpigens Verden og de andre projekter forventes at bliver udført i perioden 2023-2026.