Den korte historie om Den spanske syge

Coronavirus optager os alle og sætter dybe spor i kulturen og samfundet – og det har tidligere epidemier også gjort. I vores digitale udstilling ser vi på, hvordan tidligere epidemier har påvirket os.

(Hvis du har problemer med at læse teksten i infographic'en, findes der en ren tekstversion nederst på siden)

Tekstversion

Den spanske syge kaldes alle pandemiers moder. Det var en ondartet influenza, der ramte verden i 1918-1920 i tre bølger. Sygdommen dræbte 50-100 millioner på verdensplan. I Danmark døde cirka 18.000. I Vejle blev 5000 af byens 20.000 indbyggere smittet. Al for mange døde. 

I 1918 var verden et uroligt sted og præget af 1. verdenskrig, mangel og arbejdsløshed. Det var som om, det ikke kunne blive værre. Men det kunne det, da verden blev ramt af endnu en ulykke – den spanske syge. 

Den spanske syge kom slet ikke fra Spanien. Men de første avisartikler om sygdommen kom fra Spanien, der var neutral under 1. verdenskrig. Pressen i de andre krigsførende lande var underlagt censur og måtte ikke fortælle om deres mange syge og døde. Men den spanske syge var overalt! Den opstod formegentlig i en militærlejr i Kansas i marts 1918. Herfra spredte den sig lynhurtigt til Europa med de amerikanske tropper til 1. verdenskrigs fronter. Inden for et år var hele verden ramt. Den spanske syge kom til Danmark fra Norge i sommeren 1918. 

De stærkeste viste sig at være de svageste i forhold til den spanske syge. Den angreb især de 15-40-årige, og mange mistede derfor deres store børn, ægtefæller eller forsørgere. Familier blev ødelagt, økonomien lå i ruiner, og mange var ramt af sorg og depression. overleverne fik ofte langvarige skader på lunger og hjerte. Trods kravene om at holde afstand for at bryde smittekæden var det tydeligt, at Det var nødvendigt at stå sammen. Frivillige hjalp med mad, pleje, logistik og børnepasning, mens kommunen koordinerede hjælpen og åbnede flere nødhospitaler. Lægerne og sygeplejerskerne var voldsomt pressede - i Vejle var en af byens læger var på 100 sygebesøg dagligt. 

Lægerne var magtesløse overfor den spanske syge. Trods lægevidenskabens fremskridt anede man ikke, hvad man stod overfor. Man kunne kun konstatere, at sygdommen var ekstremt smitsom, havde høj dødelighed og især ramte yngre mennesker. Det mest virksomme middel mod sygdommen, ud over bøn og sengeleje, var at bryde smittekæden ved at isolere de syge. Grundig rengøring og udluftning blev anbefalet. I desperation behandlede man med åreladning, lungedræn, cigarrygning, spansk cognac, kolde omslag, koffein, kokain og andre husgeråd. 

I august 1918 krævede den spanske syge sit første offer i Vejle. Den niårige Peter døde efter én dags sygdom. Ugen efter døde hans mor og bror. Alvoren gik snart op for alle. Skoler, butikker, forlystelser og det offentlige liv blev lukket ned. Alle fik besked på at blive hjemme og isolere sig.   

De mange syge, frygten for at blive smittet og skrækhistorierne om de aggressive sygdomsforløb lagde sig som en dyne af angst over samfundet. I Vejle blev gaderne tomme, og man bevægede sig kun ud for det mest nødvendige. Særligt de unge og udsatte blev hjemme. Mange meldte sig til at hjælpe i krisen, men ikke nok! Så ikke alle syge fik hjælp. 

HELT KORT 

• Den spanske syge dræbte 50-100 millioner mennesker på verdensplan 
• Den opstod sandsynligvis i en militærlejr i Kansas, og kom til Europa med soldaterne 
• Sygdommen var ekstremt smitsom, havde høj dødelighed og ramte især yngre mennesker 
• Verden var i forvejen i store problemer pga. 1. Verdenskrig, da sygdommen ramte