Creeper, AIDS Trojan og ILoveYou: 3 historiske computervirusser
Virusser raserer ikke kun den virkelige verden, men også den digitale. Her er tre stykker historisk malware...
Af Rasmus Skovgaard Jakobsen, museumsinspektør
The Creeper: Fang mig hvis du kan!
Den første virus, eller worm, som blev udbredt, var Bob Thomas’ The Creeper fra 1971. Modsat nutidens malware var den helt uskadelig og nøjedes med at springe fra computer til computer på det firma, hvor Thomas arbejde, og efterlod ordene: ”I’m the Creeper, catch me if you can!”.
Thomas’ formål var ikke at ødelægge, men i stedet at demonstrere hvordan software automatisk kunne springe mellem computere på samme netværk. På den måde kunne en virksomheds IT-afdeling eksempelvis nøjes med manuelt at installere et program på én af firmaets computer, som derefter automatisk sendte programmet videre i organisationen.
(fortsættes under billedet)
The Creeper efterlod ikke nogen fil på den inficerede computer, men sprang blot til den næste. Som et forsøg opdaterede Thomas’ kollega Ray Tomlinson programmet, så det nu også efterlod en kopi af sig selv.
Tomlinson blev dog hurtigt opmærksom på, at virussen permanent inficerede de ramte computere, hvorfor han kort efter skabte programmet The Reaper, der kunne fjerne den igen.
På den måde blev Tomlinson både opfinder af den moderne virus, og opfinder af det første antivirusprogram.
AIDS Trojan: En mentalt syg antropologs ransomware
Indtil slut 1980’erne var virusser ondsindet software, der blev lavet for at ødelægge eller drille andre computerbrugere.
Det ændrede sig dog i 1989 da antropologen og medlem af WHO’s globale AIDS-program, Joseph Popp, udviklede disketten ”AIDS Information Introductory Diskette”. Disketten blev sendt til en postliste for AIDS-forskere, som godtroende installerede programmet på deres computere.
(fortsættes under billedet)
Når programmet var installeret, begyndte det at tælle hvor mange gange computeren blev genstartet. Når tallet nåede 90 gange efter inficering, blev alle filer låst. I stedet vistes en adresse til en postboks i Panama, som computerbrugeren skulle sende 189 dollars til, for at få låst filerne op igen.
Popp blev senere fanget af det britiske politi Scotland Yard, men aldrig dømt, da han blev betragtet som mentalt syg.
Det var også en formildende omstændighed, at Popp donerede de penge han havde afpresset sine kollegaer for, til WHO’s AIDS-program.
ILoveYou: Den filippinske kærlighedsvirus
I Manilla på Filippinerne sad i år 2000 en fattig 24-årig computerstuderende, som ikke havde råd til et internetabonnement. For at kunne gå gratis på nettet udviklede han en virus, som kunne stjæle andre mere bemidlede studerendes brugernavne og kodeord.
I sin bacheloropgave året før havde han beskrevet koden og principperne bag en sådan virus. Forarbejdet var altså lavet som en officiel del af hans universitetsuddannelse.
Virussen blev sendt afsted fredag den 4. maj 2000.
(fortsættes under billedet)
De fleste af os starter dagen med at læse mails. Virussen spredte sig via mailservere, og derfor voksede den digitale pandemi sig større og større, i takt med at regionerne kloden rundt vågnede op til dåd.
Succesen bag virussen stammede fra dens opbygning som et kærlighedsbrev. Modtageren modtog en mail vedhæftet et tekstdokument med titlen ”LOVE-LETTER-FOR-YOU”.
Når man så håbefuldt klikkede på dokumentet, inficerede virussen computeren, slettede eller overskrev tilfældige filer, og sendte en kopi af sig selv til samtlige kontakter i Microsoft Outlook.
Fordi kærlighedsbrevet kom fra kollegaer, venner og familiemedlemmers mailadresser, var folk mere tilbøjelige til at åbne filen, end man ellers havde været. Virussen kombinerede dermed traditionel virusødelæggelse med psykologisk manipulation, social engineering.
I løbet af få døgn inficerede ILoveYou knap 50 millioner computere, hvilket dengang svarede til omtrent 10% af alle internetopkoblede maskiner.
Det er estimeret at det kostede omkring 8-9 milliarder dollar at rydde op efter ILoveYou.
Skaberen af ILoveYou blev senere fanget, men da Filippinerne ikke havde en lov, som beskæftigede sig med computervirusser, fik han en relativ mild straf. Han blev dog smidt ud at universitetet dagen før han ville have færdiggjort sine studier.
I dag reparerer han fjernsyn og mobiltelefoner i Manilla.
Fakta: Udvalgt malware 1974 - 2019
1974 | The Rabbit |
1975 | ANIMAL |
1983 | ElkCloner |
1986 | Brain |
Slut 1980’erne | Vienna |
1992 | Michelangelo |
1999 | Melissa |
2003 | SQL Slammer |
2007 | Storm Worm |
2010 | Stuxnet |
2014 | Heartbled |
2017 | WannaCry |
2017 | NotPetya |
2019 | Titanium |
⚠️ Advarsel:
Internettet er fyldt med fantastisk fascinerende historier om alle de ovenstående virusser og mange flere! Hvis du først begynder at google ender du hurtigt i et ormehul af intelligent underholdning, der kan fylde resten af din dag! 🤓
⬛
Vil du vide mere?
- En kort udgave af computervirussernes historie på AVG.COM
- Vil du vide hvad en trojansk virus, en boot sector virus, en stealth virus eller en macro virus er, så tjek denne artikel på KASPERSKY.COM
- Læse mere om hvordan du beskytter dig mod computervirusser, samt hvilke former for malware fremtiden muligvis bringer, på SENTRIAN.COM.AU
- Lyt til historien om NotPetya i podcasten DARKNET DIARIES (Ep. 53+54)
- Virus-kunst? For et par år siden kunne man byde på en computer med 6 af verdens værste virusser i en online-auktion. Læs artiklen på BERLINGSKE.DK
Computere gennem tiden
Læs også
Hvad nu, hvis vi stadig gemte alting på hulkort?
Vi har omregnet kapaciteten på en 3,5" diskette, en CD og et 1 TB Micro-SD-kort til til hulkort og stablet dem i bunker!
Se infographic'en