
Sæsonåbning på Randbøldalmuseet
Kom og fejr åbningen med kaffe, kage og en gratis rundvisning
Alle er velkomne, når Randbøldalmuseet slår dørene op til en ny sæson søndag d. 3. maj kl. 10.00-16.00.
I løbet af dagen er der åbent værksted i væve- og papirværkstederne, hvor du kan se - og selv prøve kræfter med - de gamle håndværk under kyndig vejledning.
Det er gratis at deltage, og vi byder selvfølgelig på kaffe, te og kage.
Museumsinspektør Rasmus Skovgaard Jakobsen inviterer på gratis rundvisning kl. 11.00. Book din gratis billet herunder.
