ArchaeoLab

I stenalderen og bronzealderen dominerer flintgenstande som den hyppigste og nogle gange eneste fundkategori.

Slidsporsanalyse er studiet af de brugsspor som arbejde i forskellige kontaktmaterialer efterlader, f.eks. arbejde i træ, skind eller plantematerialer.

Denne analysemetode giver unikke indsigter i verden af bearbejdet organisk materiale, der ofte ikke har overlevet til i dag. Den bygger på en analogi mellem forhistoriske aktiviteter og nutidige eksperimenter med kopier af flintgenstande.

Via et mikroskop kan man se ægskader, ægafrundinger og brugsspor fra individuelle kontaktmaterialer, som alt sammen hjælper med at fastlægge genstandens funktion.

Derudover har nyere forskning gjort det muligt at bestemme, hvor lang tid en given genstand har cirkuleret som genstand i sten- eller bronzealderen, før den blev begravet.

Denne indsigt afslører en genstands livshistorie og kaster lys over, hvordan den blev opbevaret eller om den blev kasseret øjeblikkeligt efter brug.

Arkæometallurgiske analyser udføres for at belyse spørgsmål i forbindelse med jernudvinding, smedning og andre metalhåndværk, der fremgår af arkæologiske fund og udgravningsprøver.

Prøver fra metalgenstande og slagger præpareres til mikroskopisk undersøgelse for at analysere materiales sammensætning og håndværksprocesser.

Ved behandling og analyse af små jordprøver fra gulvlag og stolpehuller afsløres også smedeprocesser, der har fundet sted i et aktivitetslag eller en bygning, og fortæller om placeringen af ambolt og esse, smedeprocesser og svejseprocesser. Kemisk analyse ved hjælp af scanning elektronmikroskopi (SEM-EDX) giver præcis information om materialesammensætningen af jerngenstande og hjælper med at fastslå, om materialet er lokalt eller importeret.

Disse metoder giver resultater giver afgørende indblik i håndværk, ressourceudnyttelse og handelsnetværk.

Archaeolab tilbyder LAP-baseret keramikgennemgang.

Laser Aided profiling (forkortet LAP) er en højpræcisions 2D tværsnitsskanning af arkæologiske genstande. Metoden er udviklet til at udføre hurtige, målfaste og præcise keramikprofiler, men kan også anvendes på andre genstande. Ved en LAP-baseret keramikgennemgang skannes de relevante/ønskede skår og randdiameteren bestemmes, så man får en fornemmelse af karrets størrelse. Under arbejdet noteres evt. bemærkninger, f.eks. om der er fastbrændt organisk materiale, ornamentik osv. Hvor det vurderes relevant, suppleres scanningen med et farvefoto af skåret, f.eks. til registrering af glasur/ornamentik. Hertil registreres/genereres en række supplerende data, f.eks. randdiameter, skårets længde, Estimated Vessel Equivalent (forkortet EVE) mv. Metoden er non-destruktiv.

Formålet er, foruden registrering af det enkelte skår, at skabe et overblik over det samlede keramikmateriale fra en udgravning, som til tider kan være meget stort. En skanning af skår-materialet fra en lokalitet, skaber et bedre overblik over randtyperne og gør det nemmere for udgravningslederen at foretage typologiske dateringer ud fra materialet. Når materialet er skannet, grupperes det ud fra randform, kartype og størrelse, og antallet af kar repræsenteret i materialet estimeres. Er der hele karsider/kar bevaret er det muligt at beregne karrets volumen med 85-99 % præcision.

En LAP-baseret keramikgennemgang skal ses som et redskab til at facilitere og højne afrapporteringen af arkæologiske udgravninger, samt at forberede dette materiale og data til videre forskning.

​

I de sidste 23 år har arkæologi været en væsentlig del af mit akademiske og professionelle liv.

Jeg lærte slidsporsanalyse under min kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet og har siden anvendt denne funktionsanalyse professionelt for kunder i hele Nordeuropa.

I 2019 afsluttede jeg min Ph.D. i arkæologi ved University of Southampton og Cardiff University, hvor jeg brugte slidsporsanalyse til at undersøge aktiviteter ved neolitiske monumenter både i Danmark og Storbritannien.

Neolitikum er mit ekspertiseområde, men jeg har også arbejdet med samlinger fra palæolitikum, mesolitikum og yngre bronzealder.

Det er blevet en disciplin for mig at analysere tegn på brug af genstande i sten, ben og metal, da det er gennem en genstands brug, at dens historie kan læses.

Derudover har jeg også erhvervet færdigheder inden for træidentifikation og makrofossilanalyse.

Med en faglig kombination af både det traditionelle smedehåndværk og arkæologisk praksis og forskning har jeg siden 2018 udført arkæometallurgiske undersøgelser for Vejlemuseerne og flere andre museer.

Ud over museerne inkluderer mine samarbejdspartnere Interdisciplinary Nanoscience Center ved Aarhus Universitet og Moesgård Museums Naturvidenskabelige Afdeling.

Jeg tilbyder arkæometallurgiske undersøgelser inden for jerngenstande, smedjer og jernudvinding, samt rådgivning og konsulentbesøg i forbindelse med udgravning af anlæg.

Cand.mag i arkæologi og historie fra Aarhus Universitet (1994), M. Phil i etnoarkæologi (1991) og Ph.D. (Cantab) i arkæologi fra Cambridge Universitet (1998).

Arbejder med forskning og udvikling samt samlingsvaretagelse på Vejlemuserne, herunder faglig ledelse, fundraising og netværksopbygning.

Speciale i yngre jernalders gravskik og den tidlige folkevandringstids samfundsudvikling fra jernalder til vikingetid (yngre jernalder og vikingetid).

Har desuden arbejdet med metodiske og teoretiske diskussioner om analogi, og hvordan tidlige komplekse samfund udvikledes forskellige steder i verden i forhold til vikingetiden.

Har foretaget udgravninger i Danmark og udlandet herunder Sverige, Norge, Nederland samt deltaget i Galathea 3 ekspeditionen med udgravninger på Ny Guinea og på Vanuatu i Stillehavet, hvor fokus var på folkevandringer, migrationer og globaliseringslignede tendenser i fortiden.

Har de senere år også arbejdet med guldfund fra folkevandringstiden og moselig fra jernalderen og deres betydning.

Bestyrelsesmedlem på Thor Heyerdahls Kon-Tiki Museet i Oslo.