vm-loop
læs højtvm-speaker

Dyk ned i arkæologien, industrialiseringen eller besøg den aktuelle særudstilling, sammen med en af Kulturmuseets inspektører.

På Kulturmuseet fortæller vi nogle af de bedste historier fra Vejle og omegn.

Kom og hør hvordan bomuldsindustrien for alvor satte Vejle på Danmarkskortet i 1890’erne, og tag en tur igennem Vejles forlystelsesliv som det startede i de vilde 1920’ere og helt 1990'ere og 2000'ere. Vejles industrihistorie er også historien bag det spændende kulturmiljø, museet ligger i, nemlig de gamle spinderihaller.

Museets arkæologiske udstillinger fortæller blandt andet om moseliget fra jernalderen, som blev fundet i en mose ved Haraldskær i 1835 og blev forvekslet med vikingedronningen Dronning Gunhild. Hun er et af landets bedst bevarede moselig.

Indtil 5. maj 2024 kan I også besøge særudstillingen MAD - Danmarkshistorien bid for bid.

  • Rundvisninger på Kulturmuseet

  • MAD - Danmarkshistorien bid for bid

    MAD tegner, med tre markante historiske nedslag, en linje fra bondestenalderen over middelalderen til første halvdel af det 20. århundrede, hvor det vi spiser har ændret verden.

    De første bønder: Agerbrugsrevolutionen i bondestenalderen

    Nordens sølv: Sild og krig i middelalderen

    Svineland: Det moderne Danmark blev bygget af bacon.

    Udstillingen slutter med spørgsmålet om, hvad vi skal spise i fremtiden, og hvordan vil det påvirke vores hverdag og verden omkring os.

    Gennem hele udstillingen møder gæsterne de tre temaer magt, bæredygtighed og identitet, der viser de samfundsmæssige ligheder og forskelle, der har været på spil gennem hele Danmarkshistorien.

    Læs mere om særudstillingen MAD her.

    Denne rundvisning tilbydes indtil 05.05.24, hvor udstillingen lukker.

  • Arbejde og fritid - Industrialiseringen og fritidslivets historie

    De to faste udstillinger På arbejde og Efter fyraften fortæller historien om arbejsliv, arbejdskamp, frihed og fællesskab.

    Oplev Spinderihallerne fra dengang bomuldsindustrien bed sig fast i Vejle og hør om varmen, larmen og bomuldslungerne. Slut omvisningen af med en svingom på dansegulvet i udstillingen Blot til lyst om danseetablissementet Røde Mølle i Vejle.

    Denne rundvisning omfatter udstillingerne udstillinger På arbejde og Efter fyraften.

  • Arkæologien og Haraldskærkvinden

    Få hele historien om et af Danmarks bedst bevarede moselig, der går under tilnavnet Dronning Gunhild. Bliv klogere på bronzealderens ofringer og kvindens liv ud fra de nyeste undersøgelser. 

    Bliv klogere på danefæ og hør hvordan arkæologer og detektorfolk arbejder, hvad de finder i jorden, og hvordan de analyserer, daterer og relaterer fundene.

    Denne rundvisning omfatter udstillingerne Mosens Kraft og Landsbyerne opstår.

Sted: Kulturmuseet

Varighed: 1 time

Priser:
I åbningstiden
På hverdage: 650 kr.
I weekender: 1000 kr.

Uden for åbningstiden
På hverdage: 1400 kr.
I weekender: 1700 kr.

Op til 25 personer.

Specialarrangementer efter aftale.

Tak for din forespørgsel

Din forespørgsel er sendt videre til en medarbejder på Kulturmuseet, der kontakter dig snarest muligt for at aftale detaljer.

Book en rundvisning på Kulturmuseet

Vælg en omvisning og prøv igen
Hvilken dato vil I gerne komme?
Vi vil gerne vide hvilken dato I gerne vil komme
Max 25 pr. gruppe - specialarrangementer efter aftale. Brug kommentarfeltet herunder.

The form contains errors

  • {{validation.errorMessage}}

Kultur­museet i Vejle

Oplev hvordan den verden vi kender i dag, blev skabt.

Læs mere

Arkæologi

I Vejlemuseernes arkæologiske ansvarsområde ligger både Egtvedpigens bronzealderhøj og Harald Blåtands Jelling. Men det er kun en flig af alle de fantastisk spændende spor efter fortiden, vi hele tiden graver frem. Følg med i arkæologernes arbejde.

Læs mere