vm-loop
læs højtvm-speaker

Samarbejde og modstand i besættelsestidens Vejle

Fra 1940-1945 var Danmark truet på sin eksistens. Besat af en fremmed magt og underlagt dennes vilje. Nationens liv var på spil.

I dag ved vi hvem der vandt til sidst, og hvem der stod på den rigtige side. Men under krigen var det hele meget mindre tydeligt.

I begyndelsen slog de danske myndigheder hårdt ned på modstandsbevægelsen og krævede at befolkningen samarbejdede med nazisterne.

Senere i krigen blev samarbejde anset som værnemageri, og politikerne blev en del af den modstandsbevægelse, de få år tidligere havde forfulgt.

Under krigen var intet sort eller hvidt. Det hele var skiftende nuancer af gråt.

Udstillingen kan ses i ca 1½ år, til og med sommeren 2026.

Krigens Skæbner på Vejle Stadsarkiv

Besøg også stadsarkivets udstilling Krigens Skæbner. Her møder du en række mennesker fra Vejles besættelseshistorie. Personer, der alle traf valg, som ændrede deres liv for altid. Personer, som endte på hver sin side af historien.

Besættelsestiden var en ekstrem og radikaliseret tid. Personlige valg, holdninger og ideologi, følelser for et andet menneske og ren tilfældighed: Det kunne alt sammen ændre din skæbne og få konsekvenser, som vi slet ikke kan forestille os i dag.

Udstillingen er åben i Stadsarkivets åbningstid: Mandag til torsdag kl. 10.00-16.00, fredag kl. 10.00-12.00 og den første lørdag i måneden kl. 10.00-14.00.




Kultur­museet i Vejle

Oplev hvordan den verden vi kender i dag, blev skabt.

Besøg Kulturmuseet

Vejle Stadsarkiv

Stadsarkivet formidler lokalhistorisk viden til kommunens borgere og fungerer som arkiv for Vejle Kommune. Arkivet har til huse i den smukke gamle amtmandsbolig på Vedelsgade.

Besøg Vejle Stadsarkiv