Egtved­pigens Grav

Bemærk:

Området omkring gravhøjen, og den gamle udstillingsbygning, er lukket frem til åbningen af Egtvedpigens Verden.

En vinterdag for 100 år siden...

Egtvedpigen blev fundet torsdag den 24. februar 1921. Gårdejer Peter Platz ved at fjerne de sidste rester af en gravhøj på sin mark, da han stødte på en kraftig tilhugget egestamme, en såkaldt bulkiste. Nationalmuseet stod for udgravningen, og derfor blev egetræskisten efterfølgende transporteret til København. Da man åbnede den, fandt man øverst et koskind. Under det lå et vævet tæppe af brun uld, og under tæppet lå den døde selv, en 160 cm høj ung pige, hvis halvlange hår næsten skjulte ansigtet og en lille bronzeørering.

Pigen blev siden kendt som Egtvedpigen.

Fotos fra Egtvedpigens Grav:

Bælteplade af bronze og snoreskørt

Hun lå på ryggen, og huden var velbevaret, men ingen knogler var tilbage. Hun var iført en bluse af brun uld og om hvert håndled en bronzering. Under blusen kunne man ane den ikoniske bælteplade af bronze. Et skørt af snoede brune uldsnore var viklet to gange om livet.

Ved venstre skinneben lå en tøjbylt med de brændte knogler af et 5-6-årigt barn. Ved fødderne stod en spand af birkebark med resterne af en slags honningsødet øl. En blomstrende røllike i kisten fortalte, at begravelsen havde fundet sted i sommerhalvåret. Pigen var død i en alder af ca. 16-18 år

Begravet i en høj tæt ved Egtved

En dendrokronologisk analyse har senere vist, at egestammen til kisten, som Egtvedpigen blev begravet i, blev fældet i året 1370 f.Kr. – altså i bronzealderen.

Storhøjen, kisten lå i, har været ca. 4 meter høj og 22 meter i diameter. Den er i dag genopført på sit oprindelige sted. En lille udstilling ved siden af fortæller om fundet, og her kan man også se både en kopi af klædedragten og af egetræskisten.

Bemærk:

Området omkring gravhøjen, og den gamle udstillingsbygning, er lukket frem til åbningen af Egtvedpigens Verden.

Egtvedpigens Verden: Nyt oplevelsescenter undervejs

Egtvedpigen og hendes grav betragtes på verdensplan som et vigtigt arkæologisk fund. Den nyeste forskning giver en langt mere nuanceret forståelse af bronzealderens mennesker, som også fortjener vores opmærksomhed i dag. Vi ved, at man allerede i bronzealderen havde kontakt med resten af Europa og handlede i stor stil.

Nogle undersøgelser hævder endda, at Egtvedpigen selv kan være rejst hertil langvejs fra.

Vejlemuseerne står i spidsen for udviklingen af et nyt oplevelsescenter, Egtvedpigens Verden, i samarbejde med Nationalmuseet, Aarhus Universitet, Vejle Kommune, foreningen Egtvedpigens Venner og Egtved Udviklingsråd.