vm-loop
læs højtvm-speaker

Sortebrødremunkene i Vejle byggede kloster i middelalderen, og til det skulle de bruge tegl.

I Klostergade blev der omkring 1310 grundlagt et Dominikaner-kloster, eller sortebrødre, som de også blev kaldt på grund af deres overtøj, som var sorte kapper. Klostret blev sandsynligvis grundlagt af kongens højeste embedsmand Drost Laurids Joensen.

Historikerne mener, at munkene har overtaget en kirke, der allerede stod på stedet. Klosterets første bygning var af træ, men i 1355 var der planer om at bygge en klosterkirke af mursten. Måske blev teglovnen, som fik tilnavnet Munkenes Teglovn, anlagt på den tid.

Samme år fik Laurids Joensens søn tilladelse af paven til at sælge afladsbreve for at skaffe penge til forbedring af klosterets bygninger. Gennem mange år blev der bygget til klostret. En ny kirke som sydfløj, et tårn og en østfløj og sikkert også en nord- og en vestfløj kom til. Klostret blev nedlagt i 1529, og i 1531 overdrog kongen bygningerne til byen.

Når man købte et afladsbrev, fik man tilgivelse for sine synder. Det sikrede, at man var nærmere en plads i himlen, når man engang døde. Indtægten var af stor betydning for den katolske kirke.

Munkenes Teglovn blev i 1923 fundet og udgravet af Nationalmuseet. Borgere i Vejle samlede derefter ind, så der kunne opføres en beskyttende bygning over ruinen. Teglovnsbygningen blev restaureret i 1983.