vm-loop
læs højtvm-speaker

Som frivillig bidrager du til udvikling af aktiviteterne på Vingsted Historiske Værksted og Jernaldermiljøet i Vingsted og får mulighed for at udleve dine interesser for historiske håndværk og livet i jernalderen.

Som frivillig i Jernaldermiljøet i Vingsted kan du deltage i mange forskellige opgaver.

Formålet er at understøtte jernaldermiljøet ved at være med til at lave eller vedligeholde rekvisitter som f.eks. tøj, redskaber, bygninger osv., udleve fælles interesser for gamle håndværksteknikker og materialer, møde ligesindede og få mulighed for at leve som jernaldermennesker.

Vi tilbyder fantastiske værkstedsfaciliteter, fællesskab, identitet og et hyggeligt sted at mødes. Du vælger selv, hvor meget og hvor ofte du vil deltage.

  • De frivillige understøtter og bidrager til udvikling af virksomheden på Vingsted Historiske Værksted og Jernaldermiljøet i Vingsted.
  • De frivillige bidrager til de fysiske rammer i Jernaldermiljøet og formidlingsaktiviteterne på Vingsted Historiske Værksted.
  • De frivillige bidrager til udvikling og fremstilling af værktøj, redskaber, udstyr m.m. til brug i Jernaldermiljøet og på Vingsted Mølle.
  • De frivillige deltager i eksperimental arkæologiske forsøg og rekonstruktion på Vingsted Historiske Værksted
  • De frivillige medvirker sammen med VejleMuseernes medarbejdere ved gennemførelsen af formidlingsarrangementer på Vingsted Historiske Værksted.

Organisation

Det frivillige arbejde er organiseret i et Værkstedslaug med et antal faste arbejdsgrupper.

 I øjeblikket er der disse arbejdsgrupper:

  • Smedegruppen
  • Trægruppen
  • Tekstilgruppen
  • Kurvemagergruppen
  • Jernalderliv

Der er mulighed for starte andre op, hvis der er interesse for det. Fx ben– og hornarbejde, skind– og læderarbejde eller løbbinding.

Du kan sagtens være medlem af flere forskellige arbejdsgrupper.

Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om at være frivillig i Vingsted.

  • Erling Mario Madsen

    Daglig leder og underviser
    Jernaldermiljøet i Vingsted

    Send e-mail
    telefon 21 58 88 98
Frivillig i Vingsted Frivillig i Vingsted
Frivillig i Vingsted Frivillig i Vingsted

Arbejdsgruppernes arbejde og projekter

Oversigterne herunder giver eksempler på, hvad de forskellige arbejdsgrupper bl.a. arbejder med.

Smedegruppen:

  • Fremstilling af knive, økser, huljern og andre redskaber til Jernaldermiljøet.
  • Fremstilling af specielle genstande.
  • Eksperimenter med forskellige smedeteknikker.

Trægruppen:

  • Tilhugning af tømmer renovering og nybyg.
  • Reparation og fremstilling af bænke og skamler til jernalderhusene.
  • Fremstilling af udstyr til jernalderhusene.
  • Fremstilling af langbuer.

Tekstilgruppen:

  • Syning af jernalderdragter.
  • Vævning af stof til dragter, kapper og sjaler.
  • Brikvævning af bælter til jernalderdragter.
  • Hjælp ved reparation og fremstilling af skoletjenestedragter.
  • Arbejde med forskellige teknikker, f.eks. nålebinding, sprang og vævning på forskellige typer væve.

Pottemagergruppen:

  • Fremstilling af keramik til Jernaldermiljøet, f.eks. større vand- og forrådskar, specielle lerkar og finere keramik til de forskellige jernaldergårde.

Kurvemagergruppen:

  • Dyrkning og høst af pil til kurvefremstilling.
  • Fremstilling af forskellige typer kurve til brug i Jernaldermiljøet.
  • Arbejde med forskellige fletteteknikker.

Jernalderliv:

En arbejdsgruppe for familier — både børn og voksne, der har lyst til at være en del af Jernaldermiljøet. Aktiviteterne skifter med årstiden.

Fra april til oktober:

  • Flytte nogle aktiviteter op i Jernaldermiljøet. Her er et sjovere og mere naturligt lege/værested for børn, som gør det lettere at være familie i det frivillige arbejde.
  • Give mulighed for at lære husene at kende og lave mad og overnatte i Steppinggården.
  • Være med til fodring og malkning af dyrene.
  • Være med til at løse praktiske opgaver i Jernaldermiljøet, f.eks. årstidsbestemte opgaver omkring landbruget.
  • Deltage i forskellige projekter.
  • Arbejde med egne personlige jernalderdragter og udstyr.
  • Give mulighed for oplæring i nogle af de forskellige håndværk i værkstederne under vejledning af andre frivillige.

Fra november til marts:

  • Være med til fodring af dyrene.
  • Hjælpe med at høste pil på arbejdsdage i januar.
  • Hjælpe med forskellige vedligeholdelsesopgaver i jernalderen, f.eks. reparation af hegn.
  • Være med i arbejdet på de forskellige værksteder på Vingsted Mølle.

Jernalder­miljøet i Vingsted

Jernaldermiljøet i Vingsted er et af Danmarks største rekonstruerede jernaldermiljøer, hvor huse, marker, smedje, offersted og husdyr udgør en hel jernalderbosættelse. Jernaldermiljøet består af en række huse og andre anlæg fra forskellige jernalderlandsbyer i Jylland og ligger smukt mellem græsmarker, opdyrkede agre, sø og skov.

læs mere