vm-loop
læs højtvm-speaker

Rød er vredens farve. Rød er kærlighedens farve. Rød er glæde, usikkerhed, samhørighed og dedikation. Rød er følelsernes farve!

RØD undersøger, med den røde farve i centrum, menneskets følelsesliv, set i mange forskellige perspektiver.

Vi møder livets store begivenheder med vores følelser. Det gælder både de globale og de lokale. Følelserne rammer os stærkt, når vi ikke kan overskue dem, eller når de er uden for vores kontrol. Det er disse følelsesfulde møder, RØD favner med kunsten.

I udstillingen RØD bruger Vejle Kunstmuseum den røde farve som vej ind i hjertet af vores følelsesliv.

Fotos fra udstillingen:

Kunstmuseets nye vartegn

En kæmpemæssig hjerteskulptur skabt af den unge fremadstormende kunstner Julie Stavad er Vejle Kunstmuseums nye vartegn.

Skulpturen, der er udformet som en 4 meter høj gigantversion af et såkaldt stresshjerte, spiller direkte ind i RØDs følsomme emner.

Værket har titlen 'Det pressede hjerte', og kan opleves i museets foyer og ses udefra igennem vinduespartiet ved museets hovedindgang. Hjertet forbliver museets permanente vartegn, også efter særudstillingen.

Hjertets fire kamre

Inspirationen til de fysiske rammer for udstillingen RØD er hentet i menneskehjertets fire kamre.

Her kan publikum gennem kunsten udforske, hvordan de reagerer på verden med deres følelser. Både som legemsdel og gennem dets farve associeres hjertet direkte med vores stærkeste følelser. RØD er en udstilling ladet med passion. Den repræsenterer liv og død, krig og kærlighed. Den favner både medrivende og modstridende aspekter af menneskelivet.

Byg selv med Plus-Plus

Sammen med det prisvindende legetøjsfirma Plus-Plus har Vejle Kunstmuseum skabt en kreativ udstilling-i-udstillingen. Her kan børn og voksne bygge deres egne kunstværker af Plus-Plus'er i fem forskellige røde nuancer.

Udstillingen viser værker af:

  • Ursula Reuter Christiansen
  • Ditte Ejlerskov
  • Marco Evaristti
  • Mik Stampe Fogh
  • Svend Wiig Hansen
  • Anna Sofie Jespersen
  • Jomi (Signe Høirup Wille-Jørgensen)
  • Kirsten Kristensen
  • Eva Koch
  • Egon Mathiesen
  • Sámal Joensen-Mikines
  • Emma Mulvad
  • Harald Sloth-Møller
  • Dea Trier Mørch
  • Christian Schmidt-Rasmussen
  • Marinus Rasmussen
  • Maria Rubinke
  • David Shrigley
  • Julie Stavad
  • Nina Saunders
Logoer - udstillingen er støttet af

Vejle Kunst­museum

Kunst er inspiration! Det er vitaminer og krydderi til livet. Det er smukt. Sjovt. Spændende. Og ikke mindst udfordrende! Hiv familien op af sofaen, eller tag en god ven under armen, og brug et par inspirerende timer på Vejle Kunstmuseum.

Besøg Vejle Kunstmuseum