vm-loop
læs højtvm-speaker

Aldrig før viste japanske værker, der går hinsides realismens og naturalismens idealer og giver os uforglemmelige forestillinger om kroppen i den japanske og danske grafik.

Udstillingen er forlænget indtil 16. februar 2025.

Skabninger stiller med stærk visuel kraft og international ambition skarpt på fantastiske og mytologiske forestillinger om kroppen i den japanske og danske grafik: smukke kroppe, sjove kroppe, ekstreme kroppe, grimme kroppe, livsglade kroppe, dæmoniske kroppe, dyriske kroppe, erotiske kroppe, nydende kroppe, lidende kroppe, legende kroppe.  

Hvad er mennesket for en skabning på tværs af kulturer?  

Skabninger er en udstilling, der giver en unik mulighed for at opleve et udvalg af aldrig før viste japanske værker i samspil med et udvalg fra Vejle Kunstmuseums egen grafiske samling. Skabninger præsenterer den visuelle rigdom, der knytter sig til grafiske fremstillinger af kroppen fra både et vestligt og ikke-vestligt perspektiv.  

Udstillingens japanske hovedværker er skabt af de to internationalt anerkendte kunstnere Ay-O (f. 1931) og Takeda Hideo (f. 1948). Begge er påvirket af deres japanske ophav, men har også stærke inspirationer fra vestlig kultur. Udstillingen tæller også navne som Kobayashi Kiyochika (1847-1915), Ushio Shinohara (f. 1932) og Kimiko Kojima (f. 1942).  

Udvalget af grafisk kunst fra museets egen samling tæller værker af blandt andet Bjørn Nørgaard, Dea Trier Mørch, Marcel Rasmussen, Lily Katharina Siticum, Arne Haugen Sørensen, Povl Christensen og Barry Wilmont. 

Med udgangspunkt i den grafiske kunst møder museets samling de japanske værker og inviterer ind i et fantastisk og vidtfavnende univers, hvor de forskellige skabninger viser vejen ind i eksistentielle temaer som liv og døde i en fejring af kroppen og videre til det samfundskritiske og historiske, der også altid er forbundet til vores kroppe. 

Værkerne går hinsides realismens og naturalismens idealer og giver os uforglemmelige billeder på kroppe i forvandling, i bevægelse, i ekstase og radikalt anderledes kroppe.   

Udstillingen Skabninger er lavet i samarbejde med kunsthistoriker og kurator Malene Wagner, specialist i japansk kunst med særligt fokus på grafik fra det 19-21 århundrede, og som står bag formidlings- og udstillingsplatformen Tiger Tanuki.

Vejle Kunst­museum

Brug et par inspirerende timer på Vejle Kunstmuseum.

Besøg Vejle Kunstmuseum

Se også den anden store særudstilling på museet:

KROP­UMULIG KROP­UTROLIG

Antikke kropsidealer i moderne kunstnerisk omfavnelse

Besøg udstillingen

Tak

'Skabninger' er støttet af Toyota Fonden, Nordea Fonden og Lemvigh-Müller Fonden.

Toyota Fonden, Nordea Fonden, Lemvig-Mûller Fonden (logoer)