Efter fyraften

Ny permanent udstilling om fritidslivet undervejs

Vi er ved at udviklen en ny permanent udstilling om fritidslivets historie.

Indtil den efter planen står klar til sommeren 2025, kan man i det lokale der husede den gamle fritidsudstilling EFTER FYRAFTEN, skiftevis se de to sæsonudstillinger CAMPING (forår+sommer) og ABSOLUTE 90S (efterår+vinter).

Fortællingen om Vejles legendariske dansested Røde Mølle kan stadig opleves, sammen med den lidt nyere historie om arvtageren Crazy Daisy i udstillingen NATTELIV.

Frihed, foreningsliv og fest!

1880-1980

Indtil tiden omkring år 1900 er fritid et ukendt begreb for de fleste mennesker. Men efterhånden som folk får kortere arbejdstid og flere penge mellem hænderne, opstår forlystelsesindustrien, og foreningslivet blomstrer.

For mange bliver den nyfundne frihed lig med dans og fest. I Vejle er Moulin Rouge – eller i folkemunde bare Røde Mølle – igennem årtier det førende dansested.

Overgangen mellem barn og voksen bliver også længere og længere. Ungdommen gør oprør mod forældrenes normer og værdier og afsøger begærligt de muligheder, som friheden byder. Indtil de hovedrystende må se til, mens næste generation ødsler deres liv bort.

Efter fyraften

Fritid var et ukendt begreb for langt de fleste, indtil industrien brød igennem som et af de bærende erhverv – i Danmark skete det i de sidste årtier af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Industriens gennembrud førte til store ændringer, især for alle dem som flyttede fra landet ind til byerne for at få job på de nye fabrikker.

Flere og flere fik fast arbejdstid, som efterhånden kom ned på otte timer om dagen, og dermed opstod det nye begreb fritiden. Da mange også fik flere penge mellem hænderne, var der driftige iværksættere, som så muligheder i at tilbyde folk noget at bruge fritiden til, så der opstod en forlystelsesindustri, ikke kun i Danmark, men i alle industrialiserede lande. Det offentlige og mange foreninger satte også gang i fritidsaktiviteter.

Røde Mølle

På Kulturmuseet er det den vejlensiske danserestaurant Røde Mølle, der danner rammen om fortællingen om udviklingen af fritidslivet i Vejle. Med den gamle disk, skilte og ikke mindst restaurerede tapeter, der blev fundet bag nogle nyere træpaneler og forsigtigt konserveret for eftertiden, er kulturmuseets Røde Mølle-udstilling et sted, hvor nutidens gæster kan opleve stemningen fra en fortid, som ikke er længere væk, end at mange stadig husker den.

Sevilla

Danserestauranten og forlystelsesstedet Sevilla, som åbnede i 1934 i Skyttehusgade 42, er endnu et godt eksempel på udviklingen af forlystelsesindustrien. Sevilla var mere folkeligt end Røde Mølle, og i de spansk inspirerede lokaler var der altid liv og glade dage, men især i 1950’erne fik stedet også ry for, at her sad øretæverne løse. Den voldsomste episode fandt sted i 1955, hvor en af kontrollørerne tog lidt for hårdt på en gæst, som bagefter døde.

Navnet Sevilla fik med tiden så dårlig en klang, at det i 1959 blev lukket og omdannet til 'Zillertal-restaurant Landsbyen' - i folkemunde blev det kaldt 'Tyrolerlandsbyen' eller bare 'Tylle'. Fra 1964-1968 satsede 'Tylle' meget på rock – også kaldet pigtrådsmusik – og førte sig frem som 'Østkystens største pigtrådstempel'. Senere har der på stedet bl.a. været billardsalon, og siden 2001 har lokalerne rummet 'Restaurant Merlot'.

Vejle Boldklub

Det var kricket og langbold, der var på programmet, da Vejle Boldklub blev stiftet i 1891. Fodbold blev taget op i 1902 og blev hurtigt den vigtigste sportsgren i klubben. Holdet fik et løft, da Carl Meibom i 1913 kom til fra den københavnske klub B93. Han var både spiller og træner og lærte holdet meget nyt – bl.a. at spille med hovedstød.

Klubben havde en god periode med flere jyske mesterskaber og i 1914 også ”Mesterskabet for de danske Provinser”. Den første heltidsansatte træner kom til i 1951, i 1952 rykkede førsteholdet op i 2. division, 1956 kom det i 1. division, som dengang var den højeste række, og i 1958 vandt klubben både sit første danske mesterskab og landspokalen. 1960’erne og 1970’erne blev en gylden tid med spillere som Tommy Troelsen, Ole Fritsen, Kaj Poulsen, Ulrik leFevre og Allan Simonsen. Derimod blev 1980’erne en nedtur for klubben, og siden er det ikke for alvor lykkedes for VB at bide sig fast i toppen af dansk fodbold igen.

Fritidslivets fremtid

I de senere årtier har fritidsmarkedet mere og mere rettet sig mod det individuelle forbrug. Stadig flere bruger meget fritid foran deres TV og/eller computer, hvor der er masser af tilbud, som man kan benytte sig af uden at forlade sin stue. Mange andre tilbud, f.eks. inden for fitness/wellness er også skræddersyede til den enkelte kunde. Idræts- og hobbyforeninger klarer sig stadig pænt, både hvad angår medlemstal og rekruttering af frivillige ledere. Derimod har mange af de idé-betonede foreninger oplevet direkte tilbagegang. De har fået sværere ved at samle medlemmer og skaffe frivillige ledere. De fleste politiske partiforeninger har f.eks. haft kraftigt dalende medlemstal.