vm-loop
læs højtvm-speaker OBS: Arrangementet er afviklet

Vejle Kunstmuseum inviterer i samarbejde med Grafisk Værksted Vejle til croquistegning til en hyggelig eftermiddag i kroppens tegn.

Croquistegning er en gammel kunstnerisk metode til at lære om kroppens anatomi og fremtræden, gennem tegning af den nøgne krop. Kroppen tegnes i en vekslen mellem kort og lang tid (typisk studier af 3 – 15 minutters varighed). Derved trænes øjet til at se croquis-modellens krop og vekslende bevægelse på en åben og umiddelbar måde og lade hånden omsætte det sete, gennem håndens bevægelser.

Tegneforløbet foregår i særudstillingen Kropumulig Kroputrolig. Omgivet af gipsafstøbninger efter kropsskulpturer fra den græsk antikke periode er inspirationen optimal. Måske lader Croquismodellen sig inspirere af skulpturernes positurer og bevægelser.

Tegneforløbet varer to timer og kunstner Kurt Ejvind Nielsen vil kort introducere, hvad croquistegning er og kan, samt guide lidt med mellemrum under tegneforløbene. Alle er velkomne og kan deltage uagtet nybegynder eller øvet.

Der er tegnepapir, blyanter og tegneplader til rådighed og mulighed for kaffe i en pause midtvejs.

Croquis-workshoppen afholdes 30. maj og 6. juni. Du kan tilmelde dig den ene eller begge dage. Prisen er 75 kr pr gang.

Andre arrange­menter

Alle arrangementer

Vejle Kunst­museum

Brug et par inspirerende timer på Vejle Kunstmuseum.

Besøg Vejle Kunstmuseum