vm-loop
læs højtvm-speaker

Mød en række detektorfolk, der vil fortælle om deres interesse og bedste fund.

I samarbejde med en række dygtige detektorførere fra lokalområdet danner særudstillingen Guld & Kaos rammen om en spændende aften i detektorarkæologiens tegn.

Du kan afprøve forskellige detektorer fra detektorshop.dk, og børn (+ voksne legebørn) kan slippes fri museets store gravekasse, mens detektorførerne fortæller om deres bedste fund.

Flere af VejleMuseernes arkæologer vil også være til stede, og fortælle om brugen af detektorer i moderne arkæologisk arbejde.

Samtidig kan du se udstillingen om Hjarnøskatten, der netop så dagens lys i forbindelse med detektorarkæologi, og møde de arkæologer, der har udgravet den.

Arrangementet er organiseret som et 'åbent hus', hvor arkæologer og detektorfolk vil stå klar til at snakke og fortælle i tidsrummet 16-20. Bemærk at nogle af detektorfolkene først vil være til stede fra kl. 17.00

Alle med interesse for arkæologi og metaldetektorer er velkomne.

Arrangementet er gratis og afholdes ifm Lang Tirsdag i Spinderihallerne.

Læs mere om aftenens andre spændende arrangementer og muligheden for at tilmelde sig fællesspisning på spinderihallerne.dk/langtirsdag.

Guld & Kaos

Særudstilling om jernalderens guldofringer på Kulturmuseet Spinderihallerne. Se Hjarnøskatten, og mærk det kaos, der ramte verden, da solen forsvandt!

læs mere

Kultur­museet Spinderi­hallerne

Kulturmuseet Spinderihallerne er et museum, hvor ingen siger ”fingrene væk” – tværtimod gælder ”fingrene frem”, for her man må gerne røre ved tingene.

læs mere

Arkæologi

I VejleMuseernes arkæologiske ansvarsområde ligger både Egtvedpigens bronzealderhøj og Harald Blåtands Jelling. Men det er kun en flig af alle de fantastisk spændende spor efter fortiden, vi hele tiden graver frem. Følg med i arkæologernes arbejde.

læs mere