Efterårsdage i jernalderen
Tirsdag og onsdag i efterårsferien byder jernalderfolket velkommen til to hyggelige dage med aktiviteter for hele familien
Kom forbi til efterårsdage i jernalderen tirsdag d. 14. og onsdag 15. oktober!
På høvdingens gård vil bålet være tændt, og I kan være med til at bage fladbrød, kærne smør og grutte mel.
Kom med i smedjen, tekstilværkstedet eller i snittehuset og prøv kræfter med jernalderens håndværk. Du kan også teste din indre kriger på buebanen med bueskydning.
Dagen igennem vil der være lidt smagsprøver på jernaldermad, og så kan du selvfølgelig høre om, hvordan jernalderens beboere forbereder sig, når vinteren er på vej.
Tag madkurven med, så der er energi til en hel dag med leg og fordybelse
Vi har åbent 10.00-15.00 begge dage.
Pris: 60 kr. (børn under 3 år gratis).