vm-loop
læs højtvm-speaker

Guitarist og livsven Laif Møller Lauridsen fortæller og spiller musik, som kunstneren Albert Bertelsen holdt af. Måske får Fonografen også en tur med håndsvinget.

Kom til musikalsk fortællekoncert. 

Guitarist og livsven Laif Møller Lauridsen kendte Albert gennem årtier. Det lange venskab åbner for en aften med livfulde farvetoner. Laif spiller musik, som Albert holdt af, og byder undervejs på underfundige anekdoter fra et utal af fælles oplevelser. 

Når kunstner Albert Bertelsen arbejdede i sit atelier, holdt han af at male til musik. Særligt lyttede han til jazz og til klassisk musik. For Albert var musikken en særlig katalysator, der kunne understøtte hans maleriske arbejde med at visualisere følelser og stemninger.  

Albert Bertelsen skabte covers til flere af Laif Møller Lauridsens CD-udgivelser. Det gav anledning til samtaler om sammenhængen eller fællesskabet mellem musikalske og maleriske kompositioner. Som maler var Albert Bertelsen også inspireret af musikkens stramme opbygning i kompositioner. Det skærpede hans opmærksomhed på begrænsede, men nøje udvalgte virkemidler i maleriet, der netop skabte billedets vitalitet og balance.  

Laif Møller Lauridsen vil denne aften sætte musikalske farvetoner til udstillingen 'Alberts tredje øje'. Aftenen vil være fyldt med humoristiske anekdoter, stemningsfuld musik og måske bliver der lagt en plade på den gamle, hånddrevne grammofon. 

Alberts tredje øje

Vejle Kunstmuseums nye, store Albert Bertelsen-udstilling kan opleves frem til 7. marts.

Læs mere

Vejle Kunst­museum

Kunst er inspiration! Det er vitaminer og krydderi til livet. Det er smukt. Sjovt. Spændende. Og ikke mindst udfordrende! Hiv familien op af sofaen, eller tag en god ven under armen, og brug et par inspirerende timer på Vejle Kunstmuseum.

Læs mere