Koncert: Esbjerg Ensemble i Havnemøllen
UDSOLGT | Oplev verdensklassemusikere fra Esbjerg Ensemble spille et immersivt hybridværk skabt af komponist og kunstner Niklas Emborg Gjersøe, i industrielle omgivelser hos Lantmännen Cerealia på Vejle Havn.
Koncerten er en del af skabelsen af værket 4WALLS unified, som udstilles på Vejle Kunstmuseum fra d. 17/11 2023.
Værket vil består af flere projektioner af videoer, som alle er skabt ud fra videomateriale filmet i Lantmännens produktions lokaler på Vejle havn. Niklas vil komponere musik til ensemblet ud fra konceptet videografiske partiturer, som sammen med de projekterede videoer vil skabe en unik og storslået oplevelse.
Dette er den tredje af i alt fire koncerter, der kommer til at ligge til grund for det samlede værk.
Esbjerg Ensemble
Esbjerg Ensemble fremfører klassisk kammermusik med kompromisløs kvalitetssans, og er anerkendt for sin nyskabende og alsidige programlægning.
Ensemblet består af 10 temperaments- og udtryksfulde musikere fra hele verden, alle særligt udvalgt for netop deres unikke egenskaber. Ensemblet har sat standarden for kammermusik i Danmark.
På initiativ af lokale kræfter og Kulturministeriet blev Esbjerg Ensemble oprettet i 1967 som det første professionelle kammerensemble i Danmark. Opgaven dengang var den samme som nu – at fremføre klassisk musik på højeste niveau.
Koncerten varer ca 45 min.
4WALLS unified
Fire stedspecifikke kunstvideoer, skabt af lyd- og videokunstner Niklas Gjersøe.
Læs mere om 4Walls unified