Jernaldermarked 2021
Kom til Danmarks hyggeligste og mest originale jernaldermarked. Vi inviterer til to dage, fyldt med liv og aktiviteter for både børn og voksne i Jernaldermiljøet i Vingsted.
Forskellige værksteder og boder med historisk håndværk i højsædet vil fylde landsbyen med markedsstemning.
Husene vil være åbne og i fuld gang med at lave smagsprøver på jernaldermad.
Igen i år bliver der aktiviteter for børn - et aktivitetsløb, hvor man kan lave en pung, smede en ting, lave amuletter og meget mere. Alle børneaktiviteter er inkluderet i entréen.
Alle aktiviteter i værkstederne er inkluderet i billetprisen
Stand på markedet
Kontakt Brit Andresen Hau på braha@vejle.dk, hvis du vil høre mere om mulighederne for at vise dit håndværk frem eller få en stand på markedet.
Vi opdaterer løbende listen over markedets deltagere:
- Colin Dale fra Skin & Bone er en af de tatovører, der har specialiseret sig i den forhistoriske billedverden og at tatovere uden maskine. Han har vundet et hav af priser og er vant til at rejse rundt på de forskellige historiske markeder, hvor han udsmykker folk i sit telt .
Har du længe haft lyst til at få en tatovering, kan du i Jernaldermiljøets fantastiske omgivelser få lige præcis den tatovering, du ønsker.
For at være sikker på at han har tid, skal man bestille tid. Skriv en mail til colindaletattoo@gmail.com og aftal nærmere.
Læs mere og se mange flere af hans tatoveringer her:
Hjemmeside: www.skinandbone.dk
Instagram: @colindaletattoo
Facebook: Skin and Bone Tattoo


Jernaldermiljøet i Vingsted
Jernaldermiljøet i Vingsted er et af Danmarks største rekonstruerede jernaldermiljøer, hvor huse, marker, smedje, offersted og husdyr udgør en hel jernalderbosættelse. Her kan du deltage i aktiviteter, der tager udgangspunkt i, hvordan livet var for jernaldermenneskene.
Læs mere