Fernisering af Ole Aakjær: The Babushka Exhibition
Fredag 9. juli åbner Vejle Kunstmuseum The Babushka Exhibition med tre gratis særarrangementer kl. 11, kl 13 og kl.15.
Vi er glade for at kunne fejre udstillingen og Ole Aakjær med tale af kunstneren selv og museets inspektør Trine Grøne.
Ole Aakjærs magnetiske og monumentale akvareller er udsolgte på gallerier verden over. The Babushka Exhibition er Aakjærs første soloudstilling på et dansk kunstmuseum. Måske kender du de klassiske russiske babushka-dukker: De åbnes på midten, og inden i den første, finder man en ny dukke. Inden i dén, endnu én. Og så fremdeles, til den allermindste er fundet frem. Titlen på Ole Aakjærs udstilling på Vejle Kunstmuseum er en henvisning til de mange lag, der optræder i hans portrætter. Psykologien skræller lag af løg, Ole Aakjær åbner babushka'er.
Arrangementerne kræver tilmelding via Vejlemuseernes hjemmeside www.vejlemuseerne.dk, og der skal fremvises gyldigt coronapas på dagen.
For at overholde myndighedernes krav, i forhold til corona, vil der være tidsbegrænset adgang til udstillingen og derfor mulighed for ventetid. Ventetiden kan forsødes med et glas bobler og kransekage, premiere på en fantastisk portrætvideo med kunstneren samt et gratis katalog til udstillingen The Babushka Exhibition.
Kunstmuseet er derfor lukket for almindelig offentlig adgang denne dag.
I weekenden er kunstner Ole Aakjær til stede i udstillingen og hilser på gæsterne:
Lørdag 10. juli fra kl. 14-17
Søndag 11. juli fra kl. 13-17
Udover lukningen fredag d.9.juli er Kunstmuseet åbent som sædvanlig fra kl 11-17. Man skal fremvise gyldigt coronapas samt overholde myndighedernes krav til antal gæster i udstillingslokalerne. Der kan derfor opstå ventetid i forhold til at se værkerne i udstillingen, men ventetiden kan fordrives med en portrætvideo om kunstneren og et gratis udstillingskatalog.
Vi glæder os til at gøre jer mere nysgerrige på kunsten.