Fernisering: Frugtbar
Vær med når vi åbner Vejle Kunstmuseums nye store særudstilling Frugtbar.
Hvordan ser et frugtbart liv ud? I udstillingen Frugtbar udforsker mere end 30 kunstnere frugtbarhed og fertilitet – og mangel på det samme. I naturen såvel som i os. Gå på opdagelse gennem et sanseligt udstillingslandskab af årtusinders frugtbarhedsbilleder og helt nye værker, der med samtidskunstens mangfoldighed opdaterer gængse billeder - på både sårbar, kritisk, forunderlig og legende vis.
Kunstner Johanne Anastasia Stoffersen serverer en ganske særlig, spiselig madinstallation (let aftensmad) og der vil være musik af cellist Maria Isabel Edlund.
Museumschef Flemming Hedegaard byder velkommen og museumsinspektør Line Brædder introducerer udstillingen.
Tilmelding til ferniseringen koster 50 kr, inkl. mad og 1 glas bobler.
Udstillingen viser værker af:
Michael Ancher · Magnus Andersen · Ejler Bille · Saara Ekström · Mia Edelgart & Sebastian Hedevang · Nour Fog · Kåre Frang · Ditte Gantriis · Tue Greenfort · Laura Elaine Guiseppi · Sidsel Meineche Hansen · Svend Wiig Hansen · Henry Heerup · Hannah Heilmann · Marguerite Humeau · Tine Høeg · Kirsten Justesen · Melanie Kitti · Morten Knudsen · Tetsumi Kudo · Yoko Ono · Sophia Luna Portra · Lis Nogel · Lilibeth Cuenca Rasmussen · Ursula Reuter Christiansen · Tabita Rezaire · L.A. Ring · Ida Kirkeby Schrader · Jacob Kirkegaard · Jens Settergren · P. C. Skovgaard · Amalie Smith · Fritz Syberg · Alexander Tovborg · Susanne Ussing · J. F. Willumsen.
En udstilling - to åbningsarrangementer
Udstillingen åbnes med hele to fejringer: En klassisk fernisering torsdag d. 19/6 kl 17-19, og en særlig åbningsfest for hele familien søndag d. 22/6 kl. 10-12.
Åbningsfesten søndag d. 22/6 er gratis og åben for alle.
Frugtbar
ÅBNER 20. JUNI 2025 | Særudstillingen Frugtbar udforsker med værker fra mere end 30 kunstnere frugtbarhed og fertilitet – og manglen på det samme. I naturen og i os selv.
Læs mere om udstillingenTak
Frugtbar er muliggjort med støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Ny Carlsbergfondet, Spar Nord Fonden, Augustinus Fonden, Det Obelske Familiefond, Edith & Godtfred Kirk Christiansens Fond, Knud Højgaards Fond, Ole Kirk's Fond og Statens Kunstfond.